LF Fellows 2025

Syv ekstraordinære forskere modtager millioner til at etablere egne forskningsgrupper

De syv talentfulde forskere i begyndelsen af deres karriere modtager hver 10 millioner kroner til at forfølge deres projekter og udvikle sig som gruppeledere.

鶹 Fellows 2025

En Fellow-bevilling strækker sig over fem år og bidrager til at sikre, at forskerne har den økonomiske frihed og stabilitet til at udføre målrettet og fokuseret forskning – samtidig med, at de udvikler sig til internationale ledere med deres egne forskningsgrupper.

LF FELLOWS 2025
  • 鶹 modtog i alt 86 ansøgninger, heraf 50 fra mænd, 32 fra kvinder, samt 4 hvor køn ikke blev opgivet
  • 5 mandlige og 2 kvindelige ansøgere blev udvalgt

”Fellowship-programmets ambition er at bidrage til udviklingen af dansk sundhedsvidenskab gennem støtte til særligt lovende unge forskere, og jeg er ikke i tvivl om, at disse syv Fellows vil få stor betydning – både med deres videnskabelige arbejde, og på længere sigt i forhold til, hvem deres forskning vil gavne og hvordan. Disse vigtige spørgsmål er blevet adresseret som en del af ansøgningsprocessen,” siger Jo Beldring Henningsen, Scientific Programme Manager i 鶹.

Lederudviklingsprogram

Fellows er ikke blot talentfulde forskere, som skal planlægge og udføre videnskabelige projekter – de skal også påtage sig lederansvaret for at træne og udvikle fremtidens talenter og samtidig skabe et positivt arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, motivation og ikke mindst forskningskvalitet.

Derfor inkluderer Fellowship-programmet også et mentorbaseret ledelsesudviklingsforløb. Indtil videre har tilbagemeldingerne på det toårige ledelsesprogram været overvejende positive.

Peter Thostrup, Scientific Programme Director i 鶹, understreger, at talentudvikling er en del af fondens overordnede strategiske dagsorden:

“Ledelsesudviklingsprogrammet imødekommer reelle behov blandt spirende gruppeledere ved at skabe opmærksomhed omkring de mange nye færdigheder, de skal mestre på dette afgørende næste skridt i deres karriere. Den personlige tilgang er unik og hjælper vores Fellows med at løse udfordringer, der er specifikke for lige netop deres situation,” tilføjer Peter Thostrup.

Bred vifte af forskningsområder

Årets syv LF Fellows blev udvalgt blandt i alt 86 ansøgere. De fokuserer på forskellige områder inden for biomedicinsk, klinisk og sundhedsvidenskabelig forskning, hvor de har vist stor ekspertise og potentiale til at skabe banebrydende resultater.
Deres forskning spænder fra DNA-reparation, CRISPR-baserede terapier, migræne, tarmkræft, kardiometaboliske sygdomme og aldring, til forbindelser mellem stress, inflammation og neuropsykiatriske lidelser.

Læs Fellows-portrætterne nedenfor for flere detaljer om hvert projekt.