Fabian Finger
Cardiolipin dynamics and mitonuclear communication: A metabolic rheostat in health and disease
Fabian Finger, adjunkt ved Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, har af 鶹 fået et fellowship på i alt 10 mio. kr.
Mitokondrier er cellernes “stofskifte-motorer”, der bl.a. omdanner den energi vi optager gennem føden til kemisk energi, som kroppen kan bruge. Disse mikroskopiske strukturer skal konstant tilpasse sig skiftende omgivelser, hvilket kræver kontinuerlig kommunikation med omkringliggende celler. Netop denne flervejskommunikation er fokus for Fabian Fingers forskning. Han er ansat ved Københavns Universitet og er ved at opbygge sin egen forskningsgruppe med henblik på at studere proteiners dynamik i krydsfeltet mellem metabolisme og mitokondriernes sammensætning.
Fabian Finger kombinerer sin viden om cellernes aldringsprocesser med sin indsigt i metaboliske processer for at undersøge proteiners dynamik og deres rolle i relation til sygdom.
“Jeg har studeret aldring med fokus på kommunikation mellem forskellige væv og den effekt, dette har på proteiners homeostase – den måde hvorpå celler sikrer, at de har det rette sæt proteiner til at reagere på forskellige krav og miljøer,” siger Fabian Finger.
Mitokondrier spiller en rolle i mange sygdomme, herunder overvægt og aldersrelateret nedbrydning af skeletmuskulatur, også kaldet sarkopeni.
Oprindeligt stammer mitokondrier fra simple mikroorganismer og er semi-uafhængige enheder i cellerne, som har deres eget DNA og som har en specifik strukturel opbygning, der er en nødvendighed for at mitokondrierne kan udføre deres funktioner. Denne struktur defineres af lipidmembraner, og én af de centrale komponenter i disse membraner er cardiolipin. Visse faktorer kan udløse en reduktion i mængden af cardiolipin i mitokondrierne, såsom metaboliske sygdomme (f.eks. overvægt) og aldring, mens andre forhold såsom kuldeeksponering eller motion er forbundet med det modsatte; en øget mængde cardiolipin i mitokondrierne.
Fabian Finger og hans kolleger har allerede vist, at denne dynamik kan associeres med ens helbred, og hans mål er at opnå en bedre forståelse af mekanismerne bag dette fænomen – et mål, der udfordres af flere faktorer.
“Forandringer i mitokondrierne kan føre til ændringer i udtrykket af genomisk DNA. Vi vil undersøge de molekylære mekanismer bag denne kommunikation, men dette skal gøres konteksten af celler, der er i konstant kommunikation med andre celler, som er indlejret i samme eller endda andre væv,” siger Fabian Finger.
Fabian Finger er begejstret for de muligheder, et fellowship kan give ham tidligt i hans uafhængige forskerkarriere, og han håber, at dette projekt kan bidrage til at afdække nye behandlingsmuligheder for millioner af mennesker, der lever med metaboliske og aldersrelaterede sygdomme.
I sidste ende er Fabian Finger fokuseret på at hjælpe os med at leve sundere liv i længere tid – en udfordring, der kræver en langt bedre forståelse af et komplekst felt.
“Dette fellowship giver mig mulighed for at forstå kommunikationsmekanismerne mellem mitokondrier og omkringliggende celler i større detalje og dermed udfylde mange huller i vores nuværende viden. Det vil samtidig fungere som et springbræt, så jeg kan bevæge mig over i mere translationel og patientfokuseret forskning, som forhåbentlig i fremtiden kan gavne dem, der lever med sygdom.”
Age: 39
Education: Diploma (combined BSc-MSc) in Human Biology at Philipps University, Marburg
PhD in Aging Research (focused on communications between different tissues, and its effect on protein homeostasis) at Cologne Excellence Cluster for Aging and Aging-Associated Diseases (CECAD), Cologne
Postdoc at University of Copenhagen at Novo Nordisk Foundation Centre for Basic Metabolic Research: Investigating how mitochondria are constantly in communication with the rest of the cell/tissue/organism
Current employment: Assistant professor at Novo Nordisk Foundation Centre for Basic Metabolic Research
Establishing: Own research group
Research focus: To study processes that have the potential to extend the health span where people live healthier lives for longer - with either less disease, or disease-free.
