�鶹��

Mange neurologiske lidelser er genetisk arvelige, og for en stor del af dem kender vi de præcise mutationer, som forårsager sygdommen. Alligevel er udviklingen af en effektiv behandling fortsat en stor udfordring. 

At kunne zoome ind på en fejl i den genetiske kode med et slags magisk viskelæder for direkte at rette den sygdomsfremkaldende fejl, er blevet muligt med CRISPR-baseret genredigering, som rummer potentiale til behandling af arvelige lidelser. Men teknologien er ikke uden udfordringer.

Lisa Riedmayr er forsker på DTU og har en ambition om at udvikle molekylære værktøjer, som vil gøre det muligt at udvikle mere effektiv, selektiv og dermed sikrere genredigering – hurtigere og mere effektivt end hidtil.

CRISPR-genredigering har i nogle år været brugt som forskningsværktøj i laboratorier, men risikoen for såkaldte "off-target-effekter" betyder, at grundig sikkerhedstestning er nødvendig – især for at vurdere, om behandlingen utilsigtet kan virke i andre væv i kroppen. I mange tilfælde påvirker genetiske sygdomme kun ét væv, så det kan være særligt gavnligt at sende det "magiske viskelæder" direkte til de pågældende celler og sikre, at det ikke når frem til andre”, sier Lisa Riedmayr.

Lisa Riedmayr er ved at opbygge en forskningsgruppe ved DTU’s Institut for Bioengineering med støtte fra et �鶹�� Fellowship. Hendes arbejde fokuserer på at udvikle nye værktøjer til præcisionsgenmedicin. I første omgang vil Lisa Riedmayr rette sin indsats mod Developmental and Epileptic Encephalopathy (DEE), som er en sjælden og invaliderende arvelig sygdom, der rammer børn. Med proof-of-concept på laboratoriets tilgang sikret håber Lisa Riedmayr, at dette fellowship vil støtte hende i den fremtidige udvikling af behandlinger til en række genetiske sygdomme.

”Jeg er meget begejstret for at komme i gang – for at gøre en forskel inden for genetiske lægemidler. Mit mål er, at genetiske behandlinger en dag vil være tilgængelige for mange forskellige mutationer og sygdomme. Med dette fellowship kan jeg komme et skridt tættere på det mål.”

Godkendelse og klinisk implementering af CRISPR-baserede lægemidler har været udfordret af risikoen for såkaldte “off-target-effekter” – særligt med hensyn til muligheden for genetiske ændringer i reproduktive celler i patientens krop, som potentielt kan påvirke fremtidige generationer. Ved at sikre, at den molekylære maskine kan genkende den celletype, den befinder sig i, og kun fungerer i de ønskede celler, sigter Lisa Riedmayr mod at vise, at CRISPR kan udvikles til sikre, effektive og pålidelige behandlinger. 

Ved hjælp af et screeningsværktøj, hun selv har udviklet, vil Lisa Riedmayr og hendes team scanne den genetiske kode i jagten på mønstre, som gør det muligt for genredigeringsenzymer at genkende og målrette de sygdoms- og neuron-specifikke gener, der er i fokus.

”Jeg drømmer stort og håber at kunne udbrede resultater, der viser, at CRISPR-terapier kan anerkendes af myndighederne som sikre behandlingsmuligheder, så udviklingsprocesserne kan optimeres til gavn for patienterne ved brug af værktøjer der gør udviklingen hurtigere og mere effektiv. Kimcelle-redigering er noget, som lægemiddelmyndighederne betragter som en bekymring, og min forskning har potentialet til helt at eliminere denne risiko.”