HÃ¥kan Ashina
Deciphering basic mechanisms of PACAP and amylin signaling in migraine
HÃ¥kan Ashina, seniorforsker ved Translationelt Forskningscenter, Rigshospitalet, har af Âé¶¹Éç fÃ¥et et fellowship pÃ¥ i alt 10 mio. kr.
Migræne påvirker millioner af mennesker verden over og forårsager svær hovedpine, kvalme og lys- og lydfølsomhed, der kan vare flere timer eller endda dage ad gangen. Håkan Ashina og hans forsrkningsgruppe på Rigshospitalet arbejder på bedre at forstå, hvad der udløser migræne og på at identificere lægemiddelmål med henblik på at kunne forebygge og behandle anfald.
"Migræne er en invaliderende hjernesygdom præget af tilbagevendende anfald. De fleste patienter beretter om specifikke udløsere samt auraer, der har tendens til at gå forud for hovedpinefasen af et anfald," siger Håkan Ashina. På trods af årtiers forskning er de præcise molekylære mekanismer, der initierer migræneanfald, stadig uklare. Ashina antager, at migræneanfald begynder med aktivering af smertefølsomme nervefibre i meninges, de beskyttende lag omkring hjernen. Ved at studere denne aktivering i gnavere kan hans gruppe præcist lokalisere stedet i hjernen. Derfra vil Håkan Ashinas gruppe undersøge, hvordan visse signalmolekyler enten inducerer eller hæmmer smertesignalering i disse nervefibre.
"Et af de mest spændende aspekter af vores arbejde er potentialet til at afdække helt nye lægemiddelmål for migræne. Udsigterne er lovende, for ved at forstå den underliggende biologi kommer vi tættere på behandlinger, der kan have en reel effekt."
Med et indledende fokus på to signalmolekyler, som anses for at udløse migræne, PACAP og amylin, vil Håkan Ashina kombinere prækliniske og kliniske tilgange for at forbedre vores forståelse af sygdomsmekanismer, og omsætte disse indsigter til nye behandlingsmuligheder.
"Min gruppe består af læger, så vi bedriver forskning gennem en klinisk linse – ud fra, hvad der har størst betydning for patienterne, samtidig med at vi forstår de komplekse molekylære mekanismer. For mig som læge er det virkelig motiverende at kunne omsætte forskning til behandlinger, der kan hjælpe mennesker med migræne."
Patienter er omdrejningspunktet i Håkan Ashinas arbejde. Ved at bygge bro mellem grundforskning og klinisk forskning sigter han mod at udvikle effektfulde behandlinger, der er direkte styret af patientdata. "Vi er utrolig taknemmelige for deltagerne i vores studier - deres bidrag kan føre til videnskabelige gennembrud."
HÃ¥kan Ashina har i flere Ã¥r modtaget støtte fra Âé¶¹Éç; han modtog Talentprisen i 2021 og en Early-Career Clinician Scientist-bevilling i 2023.
Age: 30
Education: BSc in Medicine & MD-PhD (defended in 2023) at the University of Copenhagen, postdoc at Harvard Medical School
Current employement: Senior Scientist at Rigshospitalet
Establishing: Establishing a research group at Rigshospitalet
Research focus: Translational migraine research; understanding and targeting the molecular mechanisms behind migraine attacks to develop new therapies
