Folkemødet 2025 (Only in Danish)
Âé¶¹Éç pÃ¥ Folkemødet 2025: Vi sætter fokus pÃ¥ hjernepauser, søvn, fremtidens hjerneforskning og neurodivergens.
NÃ¥r Folkemødet 2025 løber af stablen, er Âé¶¹Éç naturligvis med. Vi vil tale med jer om hjernens betydning for vores livskvalitet, og hvordan ny forskning kan gøre en forskel – nu og i fremtiden. Derudover deltager vi i debatter om, hvilken rolle erhvervsdrivende fonde spiller i det danske samfund, og hvordan vi som fond arbejder for at skabe varig værdi.
Alle Âé¶¹Éçs events vil være i Folkets Debattelt: J37.

Kl. 9.00 – 9.45: Mindre pres, mere power – tag en hjernepause
I en hektisk og travl hverdag bliver hjernen sjældent sat på pause. Digitale medier, konstante informationsstrømme, og en forventning om at være tilgængelig døgnet rundt arbejdsmæssigt og socialt er et velkendt scenarie for mange af os. Forskning viser, at dette opskruede tempo kan have konsekvenser for både vores psykiske og fysiske helbred.
Mød ledelsesrådgiver og forfatter Pia Hauge og få konkrete og jordnære råd til, hvordan du holder gode hjernepauser, der kan skabe rum for fordybelse og koncentration – både på det personlige plan og arbejdsmæssigt. Moderator: Peter Lund Madsen.

Kl. 10.00 – 10.45: Søvn – nøglen til et skarpere sind og et stærkere helbred
Vores søvn er under gevaldigt pres i det moderne liv. Søvn er langt mere kompleks – og langt vigtigere – end vi tror. Hjernen er dybt afhængige af, at vi sover ordentligt, for søvnen påvirker både vores trivsel og velbefindende. Derfor er det afgørende, at vi forstår, hvorfor vi skal prioritere søvnen – og hvordan vi gør det bedst. Overlæge og søvnekspert Rune Frandsen giver os indsigt i søvnens fascinerende univers og forklarer, hvorfor søvnkvalitet er mindst lige så vigtig som søvnens længde. For en gangs skyld er hjernesundhed noget, vi faktisk kan komme sovende til.
Moderator: Peter Lund Madsen.

Kl. 11.00 – 11.45: Hjernen 2.0: Sådan ser fremtidens hjerneforskning ud
Hjernen er et af kroppens største mysterier – men forskning bringer os hele tiden tættere på at forstå og påvirke den. Tag med på en spændende rejse ind i hjerneforskningens verden, hvor avanceret teknologi, hjernestimulation og banebrydende eksperimenter åbner døren til nye behandlinger af fx Parkinsons, kroniske smerter og mentale lidelser.
Kom og få et sjældent kig ind i hjerneforskningens fremtid sammen med professor og overlæge, Jens Chr. H. Sørensen og hjerneforsker og postdoc, Rikke Hahn Kofoed.
Moderator: Peter Lund Madsen.

Kl. 12.00 – 12.45: Neurodivergens: Nye veje til en inkluderende arbejdsplads
Hvordan bliver vi bedre til at inkludere og hjælpe neurodivergente talenter?
Neurodivergente – som fx personer med autisme eller ADHD – kan være en stor ressource, hvis virksomheder tør tænke nyt. Det handler ikke så meget om, hvem der kan kalde sig neurodivergent, men hvordan vi skaber rammer, der fremmer inklusion. I denne session deler vi erfaringer, konkrete værktøjer og gode råd til både virksomheder og jobsøgende. På scenen møder du Pernille Juul Darling, psykiater, forfatter og ekspert i neurodivergens og Gitte Daugaard, arbejdslivssociolog, forfatter og specialist i at gøre forskellighed til en styrke på arbejdspladsen.
Moderator: Peter Lund Madsen.
Vi glæder os til at møde dig på Bornholm – og til at dele viden, perspektiver og inspiration!