Kristian Strømgaard
Proteiners dynamik i den syge hjernes biologi
Kristian Strømgaard modtager 20 millioner kr. i støtte fra Âé¶¹Éçs Collaborative Projects-program
Kristian Strømgaards projekt bærer titlen "Regulering af biomolekylære kondensater ved PSD: balancering af syge tilstande af neuroners signaler", og vil undersøge et nyligt opdaget biologisk fænomen; dannelsen af biomolekylære kondensater ved væske-væske faseseparation (LLPS).
Sammen med kinesiske forskere under ledelse af professor Mingjie Zhang vil han undersøge, hvordan dette nye felt potentielt kan føre til helt nye behandlinger af for eksempel autisme, skizofreni og intellektuelt handicap.
Samarbejdet mellem de to forskergrupper i Danmark og Kina skal forsøge at levere banebrydende resultater inden for dette nye felt, hvor forskerne vil undersøge LLPS af postsynaptisk densitet (PSD) proteiner med fokus på deres rolle i neurologiske lidelser. Dette skal pege frem mod helt nye principper for vores forståelse af den syge hjerne, og det vil forhåbentlig bane vejen for nye behandlinger af autisme, skizofreni og flere andre hjernesygdomme.
- Vi kaster os over et nyt og spændende område, der skal belyse proteiner i hjernen og deres dynamik. Jeg ser frem til samarbejdet med Mingjie Zhang, der er en god kollega og pioneren inden for dette område, siger Kristian Strømgaard.
- Professor Mingjie Zhang, Southern University of Science and Technology (SUSTech), Shenzhen, Kina.
De øvrige Collaborative Projects bevillingsmodtagere 2022:
