�鶹��

Den store internationale undersøgelse har også haft dansk deltagelse, og den viser, at en række psykiatriske lidelser har de samme risiko-gener. Det gælder – til stor overraskelse for forskerne – ikke de neurologiske lidelser.

Skizofreni, bipolar lidelse, Tourettes, ADHD, OCD og en række andre psykiatriske lidelser deler et stort antal forskellige risiko-gener. Og det gør de på kryds og tværs og i mange forskellige konstellationer. Det viser en ny undersøgelse, som netop er offentliggjort i Science, et af verdens vigtigste videnskabelige tidsskrifter.

Men samtidig afslører undersøgelsen, der bærer navnet ’The Brainstorm Project’, at det ser helt anderledes ud, når man kigger på risiko-gener i forhold til de neurologiske lidelser som fx Parkinsons, multipel sklerose, Alzheimers og epilepsi.

”Og det er faktisk noget af en overraskelse, at de neurologiske lidelser skiller sig sådan ud på dette punkt,” siger en af de danske forskere, som har deltaget i arbejdet, professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet:

I modsætning til, hvad flere forskningsteorier hidtil har antaget, kan man nemlig slet ikke konstatere noget nævneværdigt overlap af risiko-gener mellem de forskellige neurologiske lidelser.

På tværs af de neurologiske og de psykiatriske lidelser er der heller ikke noget overlap i form af risiko-gener, fortæller Anders Børglum:

”Og det er et andet fund i Science-undersøgelsen, som rummer overraskende ny viden. Nogle forskere har nemlig ment, at når det på et tidspunkt lykkedes mere systematisk at undersøge risiko-gener for de to typer hjernesygdomme, så ville man nok opdage, at psykiatriske lidelser og neurologiske sygdomme i en vis udstrækning har samme genetiske arkitektur. Tankegangen hos nogle forskere var, at hvis man havde held til at finde et middel, der var virksomt i behandlingen af eksempelvis Alzheimers, så ville medicinen muligvis også kunne bruges ved behandling af en eller flere af de psykiatriske lidelser med kognitive problemer. Men det vil formentlig heller ikke være tilfældet.”

Omfattende dna-undersøgelser

Science-artikler bygger på analyser af dna-prøver fra i alt to millioner mennesker. Prøverne er indsamlet i forbindelse med et meget stort antal forskellige dna-baserede helbredsundersøgelser, og de mange patienter og frivillige forsøgspersoner, der har leveret materialet, repræsenterer en lang række forskellige lande.

Ved hjælp af avancerede matematiske modeller er det herefter lykkedes holdet bag ’The Brainstorm Project’ at regne det hele sammen således, at der til sidst kom et billede af risiko-generne bag både de psykiatriske- og de neurologiske lidelser.

Det er en opgave, der har været særdeles ressourcekrævende og involveret over 500 forskere og 650 videnskabelige institutioner i blandt andet USA, Rusland, Japan, Storbritannien, Spanien, Grækenland og en række af de nordiske lande.

Fra Danmark har blandt andet Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri deltaget via iPSYCH-projektet, der støttes af �鶹��.

Risiko-generne forklaret

Skal man kort forklare, hvad risiko-gener i dette tilfælde er, så handler det om varianter af gener, som findes hos mindst frem procent af en befolkning – og ofte vil være til stede hos langt flere. Disse varianter tilhører gruppen af hyppige genetiske varianter i modsætning til de sjældne varianter, som undersøgelsen ikke beskæftiger sig med.

Kan man via store undersøgelser – som tilfældet er i Science-artiklen – fastslå, at visse genvarianter optræder med særlig hyppighed i forbindelse med bestemte sygdomme, er det herefter logisk at undersøge, om netop disse varianter kan have noget med sygdomsudviklingen at gøre.

Og viser det sig at være tilfældet, kan næste skridt være at prøve at udvikle medicin, som kan neutralisere eller på anden måde ramme den skadelige effekt, disse varianter har.

Når det gælder både de psykiatriske lidelser og de neurologiske lidelser er forskerne indtil videre ikke i stand til at sige noget om, hvordan de risiko-gener, som bonnede ud i undersøgelsen, egentlig arbejder, fortæller professor Anders Børglum:

”Det er noget af det, vi skal til at kigge nærmere på i den store gruppe bag The Brainstorm Project’. Men vi ved fra en anden helt ny undersøgelse, som iPSYCH også har været involveret i, at risiko-gener, som optræder i forbindelse med depression, påvirker bestemte biologiske systemer i hjernen. Det er de såkaldte pathways, som for eksempel er involveret i signalering mellem hjerneceller – og man kan sagtens forestille sig, at noget lignende er tilfældet med de risiko-gener, som nu er identificeret i forbindelse med både psykiatriske- og neurologiske lidelser,” siger Anders Børglum.