For første gang har forskere fundet en videnskabelig forbindelse mellem 'mavefornemmelse' og mental sundhed
For første gang har forskere opdaget et biologisk grundlag for ‘mavefornemmelser’ og afsløret, at kommunikationen mellem mavesækkens naturlige rytme og hjernen spiller en central rolle i en bred vifte af psykiske symptomer.
De nye opdagelser, som for nylig er publiceret i Nature Mental Health, stammer fra Visceral Mind Project – et unikt hjerne-krop dataregister udviklet af professor Micah Allen og hans forskergruppe ved Aarhus Universitet med støtte fra 鶹.
Forskerne opdagede, at dette samspil mellem mave og hjerne er så robust, at det i betydelig grad hænger sammen med vores mentale sundhedstilstand. Med andre ord: "Forbindelsen mellem maven og hjernen kan i sandhed fungere som et barometer for mental sundhed," siger professor Micah Allen.
Enestående tilgang
Det er den mest omfattende hjerne-krop-undersøgelse af sin art og kombinerer elektrogastrografi (EGG), som registrerer mavesækkens rytmiske aktivitet, med funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) af hjernen. Ved at analysere data fra hundredvis af deltagere – langt flere end i tidligere studier – afdækkede forskerholdet en vigtig sammenhæng i kommunikationen mellem maven og hjernen – og mental sundhedstilstand.
“Skalaen og dybden af Visceral Mind-projektet gjorde det muligt at anvende avancerede machine learning-teknikker, som øgede både følsomheden og robustheden af vores analyser,” hovedforfatter postdoc Leah Banellis.
Sommerfugle i maven
Professor Micah Allen og hans team forventede, at en stærkere forbindelse mellem krop og hjerne ville være gavnlig. Resultaterne viste dog det modsatte:
“Forhøjet kommunikation mellem mave og hjerne kan fungere som et advarselssignal – et indre alarmsystem, der afspejler mental belastning snarere end harmoni,” siger han.
I denne sammenhæng får almindelige udtryk som “sommerfugle i maven” eller at have en “dårlig mavefornemmelse” nu fysiologisk opbakning som markører for følelsesmæssig belastning.
Angst, depression, stress og træthed var de mentale helbredsudfordringer, der tydeligst var forbundet med mave-hjerne-kommunikation. Resultaterne åbner mulighed for nye behandlinger, der kan stabilisere eller genoprette sunde rytmer mellem mave og hjerne.
Vejen til nye behandlinger
Selvom professor postdoc Leah Banellis understreger, at yderligere forskning er nødvendig, før kliniske anvendelser er mulige, “placerer fundene klart maven som et lovende nyt vindue til mental sundhed.”
Fremtidige behandlingsformer kan inkludere kosttiltag eller farmakologiske midler som GLP-1-agonister – en klasse af populære vægttabsmedikamenter, som påvirker maveaktivitet, men endnu ikke er undersøgt for deres potentiale til at påvirke mave-hjerne-forbindelser. Ikke-invasive teknikker metoder som stimulation af vagusnerven eller fokuseret ultralyd kan også bidrage til en bedre forståelse af, hvordan mave og hjerne påvirker hinanden, og måske bane vejen for nye terapier mod angst og depression.
Næste skridt
Fremadrettet vil professor Micah Allen og hans gruppe fokusere på årsagssammenhænge – om ændringer i maven påvirker hjernen eller omvendt, og om det er et dynamisk samspil mellem begge.
Til dette formål står forskergruppen over for de næste skridt: Kliniske studier med patienter diagnosticeret med angst eller depression, longitudinelle undersøgelser af mave-hjerne-kommunikation over tid og forsøg med nye interventioner, der kan ændre forholdet mellem de to.
Læs mere om Micah Allen og hans forskningsfokus
Micah forsker i mavefornemmelser. Hans teori er, at vores beslutninger sjældent er helt rationelle, men at vi i høj grad påvirkes af...