Simone Hildorf
A Danish register-based cohort study of placental hCG and PAPP-A and subtypes of cryptorchidism
Simone Hildorf har modtaget DKK 1.100.800 i bevilling som led i Early-career clinician scientist programmet.
Kryptorkisme omfatter en hyppig tilstand blandt ca. 2-4% af alle drengebørn, hvor en eller begge testikler mangler i skrotum ved fødslen. Det er en alvorlig tilstand, da kryptorkisme repræsenterer en veldokumenteret risikofaktor for senere udvikling af testikelkræft og infertilitet. Men selvom tilstanden er hyppigt forekommende, er patogenesen stadig dårlig belyst.
Normal descensus af testikler kræver tilstrækkelig og rettidig funktion af Leydig celler i fosterlivet, der secernerer testosteron. Den tidlige testosteronproduktion fra Leydig cellerne afhænger af kontrol fra hCG, der udskilles fra placenta.
Studiet har til formål at undersøge en eventuel sammenhæng mellem hCG og PAPP-A målt i 1. trimester og risikoen for at føde en dreng med kryptorkisme. Vi vil undersøge om koncentrationen af disse værdier i 1. trimester er associeret til typen og graden af kryptorkisme.