Verdens eneste terningformede lort kan nu forklares videnskabeligt
Vombattens afføring har vakt opsigt i videnskabelige kredse. Den er terningformet, og vombatten kan derfor stable den for at afmærke sit territorium. Professor og modtager af 鶹s Yngre Forskerpris Tom Gilbert ser den ukonventionelle lort som et eksempel på, hvor elegant og kreativt evolutionen arbejder.
Hvordan kan en i øvrigt upåfaldende endetarmsåbning udlede fækalier, der har facon som en terning? Spørgsmålet har længe rumsteret i det videnskabelige miljø, og søndag d. 18. november 2018 blev så dagen, da en gruppe videnskabsmænd fra Australien og USA omsider kunne levere svaret.
Det skete under det 71. årsmøde i ’the American Physical Society’s Divison of Fluid Dynamics’, som blev afviklet i Atlanta, Georgia, USA – hvor forskerne talte over temaet: ”How do wombats make cubed poop?”
Forskerne fra USA og Australien har undersøgt fordøjelsessystemet hos en række vombats, der blev aflivet efter at være ramt af biler på landeveje i Tasmanien. Og lederen af holdet, postdoc Patricia Yang fra Georgia Institute of Technology, kunne på denne baggrund søndag aften fortælle ’the American Physical Society’s Division of Fluid Dynamics’ årsmødedeltagere, at vombatten på meget lange strækninger af sit fordøjelsessystem formår at holde tarmindholdet flydende – idet overgangen til fast og formbar konsistens først finder sted i slutforløbet, hvor tarmvæggen har en række særlige elastiske egenskaber.
Og netop disse elastiske egenskaber er forklaringen på de unikke pungdyrfækalier, konkluderer det amerikansk-australske forskerhold, der nu vil se, om vombatstudiet kan inspirere til nye industrielle produktionsmetoder.
Evolutionen på spil
Tom Gilbert – professor i evolutionsbiologi ved Statens Naturhistoriske Museum og tidligere modtager af 鶹s Yngre Forskerpris – karakteriserer de terningformede vombatlorte som et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvor elegant og kreativt evolutionen kan arbejde, når der er behov for utraditionelle løsninger:
”Vombatten må have haft en klar evolutionær fordel ved at gå over til de firkantede lorte, ellers var det ikke sket. Der er jo, så vidt jeg ved, ikke andre dyr, der har gjort det, heller ikke kaniner, som også bor i huler og gange under jorden,” siger Tom Gilbert og tilføjer, at en sådan evolutionær tilpasning ”kan finde sted i løbet af en meget kort periode, når behovet for at gøre det er stort nok.”
Stabler sin afføring
Vombatten er et muskuløst pungdyr, som kan blive cirka en meter langt og veje op til 35 kg. Den lever i Australien – herunder på Tasmanien – helst i områder med hede, skov eller krat, hvor den graver omfattende gangsystemer flere meter under jorden. Her opholder vombatten sig store dele af døgnet, men sidst på aftenen og igen før daggry kommer den op for at søge føde. Den er 100 pct. vegetar, og den fordøjer så langsomt, at føden kan være 14 dage om at nå hele vejen gennem systemet for så sluttelig at komme ud som terningformede lorte – hvilket vombatten er det eneste dyr i hele verden, der mestrer.
Man siger, at et dyr lægger sit visitkort, når det besørger – og det er i vombattens tilfælde absolut sandt! Vombatten, der er dårligt seende, bruger nemlig netop de 80-100 lugtende, terningformede lorte, den hvert døgn producerer, som markering: Den stabler dem blandt andet på toppen af klipper og sten – nærmest som små varder – og afmærker derved sit territorium over jorden. På den måde bliver fremmede vombats advaret om at holde sig væk.
Kilde: American Physical Society/EurekAlert