�鶹��

”Skal man sige det lidt komprimeret, så viser vores undersøgelse, at Parkinsons sygdom muligvis starter i tarmen – og at det sker mange år inden, den egentlige Parkinson-diagnose bliver stillet,” siger dr.med. og �鶹�� Fellow Per Borghammer fra Nuklearmedicinsk Afdeling & PET Center på Aarhus Universitetshospital. Han har stået i spidsen for projektet, der er udført i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet og universiteter i Tyskland og Storbritannien.

Parkinsons sygdom, der har været kendt af lægevidenskaben i omkring 200 år, får ultimativt patientens hjerne til at bryde sammen på grund af skadelig ophobning af proteinet alpha-synuclein i nervecellerne.

De sidste 15 år har stadig flere Parkinson-forskere imidlertid arbejdet ud fra en hypotese, der siger, at sygdommen hos en del patienter formentlig opstår uden for hjernen – og derefter via nervebaner ’arbejder’ sig op i patientens hjerne. Det er den hypotese, der ligger bag det danskledede forskningsprojekt.

De søvnforstyrrede
Per Borghammer og hans kolleger undersøgte 22 danskere i alderen 50-85 år, som lider af REM søvnforstyrrelse – en forstyrrelse af den såkaldte drømmesøvn. Det er velkendt, at denne type søvnforstyrrelse tit forekommer hos mennesker, som senere i livet får Parkinson – og det forhold udnyttede forskerne, fortæller Per Borghammer:

De 22 forsøgsdeltagere, som aldrig havde fået stillet en Parkinson-diagnose, blev først undersøgt for eventuelle Parkinson-symptomer, herunder rysten og langsomme bevægelser – og dem havde de ingen af.

Derefter skannede forskerne forsøgsdeltagerne ved hjælp af fem forskellige avancerede teknikker – for at kortlægge eventuelle nerveskader både i- og uden for hjernen. Og så viste der sig noget meget overraskende:

De fleste af deltagerne havde fuldt udviklede skader på nervesystemet i tarmen og hjertet – på samme niveau, som det ses hos diagnosticerede Parkinson-patienter.

Derimod var deres dopaminsystem i hjernen intakt, fortæller Per Borghammer: ”Og det bestyrker mistanken om, at Parkinson kan begynde i det perifere nervesystem – altså uden for hjernen – mange år før selve diagnosen bliver stillet. Her er det nærliggende at antage, at arnestedet er menneskets tarmsystem, og det er der flere grunde til”.

Den store nerve
Den væsentligste grund hedder vagus, forklarer Per Borghammer:

”Vagus er navnet på den hovednerve, der hos mennesket og andre pattedyr begynder i hjernestammen og derfra breder sig ud i kroppen – og det er en nerve, som har en lang række funktioner. Blandt andet styrer den vores tarmfunktion – og det er velkendt, at Parkinson-patienter ofte fortæller, at de har lidt af forstoppelse i op til 30 år, inden Parkinson-diagnosen blev stillet. Det taler i sig selv for en mulig sammenhæng mellem Parkinson og tarmsystemet. Hertil kommer, at vi på Aarhus Universitet i 2015 kunne vise, at mennesker, der har fået skåret vagus-nerven over – og det gjorde man før i tiden tit i forbindelse med behandling af mavesår – har en markant nedsat risiko for at udvikle Parkinson sammenlignet med resten af befolkningen.”

To andre forskningsresultater fra Per Borghammer og hans kolleger på Aarhus Universitet trækker i samme retning:

Det ene forsøg, som blev publiceret i 2016, var baseret på analyser af 20 år gamle prøver af tarmvæv fra patienter, der nu havde fået stillet en Parkinson-diagnose. Prøverne havde været opbevaret i en biobank, og i dette materiale kunne Aarhus-forskerne finde alpha-synuclein-klumper. Hvilket vil sige, at dette protein allerede var begyndt at hobe sig op i patientens fordøjelsessystem årtier før vedkommende fik konstateret Parkinson.

I det andet forsøg, som endnu ikke er offentliggjort i detaljer, kan Aarhus-forskerne i muse- og rotteeksperimenter vise, at dyrene er i stand til at transportere alpha-synuclein op i hjernen via vagus-nerven, siger Per Borghammer:

”Vi havde sprøjtet doser af det skadelige protein ind i tarmvæggen på de ellers raske dyr, og et par måneder senere kunne vi se, at proteinet havde brugt vagus-nerven som en slags omvendt kanal – og nu havde spredt sig til selve hjernen. Det samme tror vi kan ske hos mennesker.”

Dette udelukker ikke, at Parkinson i nogle tilfælde også vil kunne opstå andre steder i kroppen, herunder i selve hjernen, men hvis det kan bevises endegyldigt, at Parkinson i nogle tilfælde begynder i tarmen, åbner det i princippet mulighed for andre typer behandlinger. Her vil man muligvis kunne nedsætte risikoen for dannelse af alpha-synuclein-klumper i tarmen ved at påvirke tarmsystemets bakteriesammensætning, fortæller Per Borghammer.