�鶹��

Håbet er at kunne tilbyde patienterne en mere individuel behandling. Projektet bygger på omfattende analyser af danske sygdomsdatabaser.

Det kan være udmærket at give et deprimeret menneske depressionsmedicin. Men hvad nu, hvis medicinen ikke virker – og andre lignende præparater heller ikke har nævneværdig effekt?

Situationen er velkendt blandt læger, som prøver at behandle depressionsramte patienter – men den kendes også i forbindelse med andre hjernesygdomme, heriblandt epilepsi. Og det er ikke nødvendigvis medicinen, der er noget galt med.

Problemet er derimod ofte, at diagnosen slet ikke er præcis nok. Og det vil et stort forskerhold fra Rigshospitalet, Københavns Universitet, Region Hovedstadens Psykiatri, Aarhus Universitetshospital og Epilepsihospitalet Filadelfia i samarbejde med kolleger fra Schweiz og Holland nu prøve at gøre noget ved.

�鶹�� støtter

Det sker via projektet BrainDrugs, der har fået en bevilling på 40 millioner kroner fra �鶹��. Denne bevilling er en del af de i alt 228 millioner kroner til hjerneforskning, fonden netop har uddelt.

”Vores overordnede mål er at prøve at få en mere detaljeret forståelse af tilstande inden for depression og epilepsi, så det på sigt bliver muligt at tilbyde en mere skræddersyet behandling. Altså en behandling, der så vidt muligt er tilpasset den enkelte patient – og dermed falder ind under betegnelsen personlig medicin,” siger professor Gitte Moos Knudsen, leder af Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Gitte Moos Knudsen skal stå i spidsen for forskerholdet bag BrainDrugs, som de næste fem år vil prøve at raffinere den biologiske forståelse af tilstande inden for depression og epilepsi.

Når man forsker inden for hjernelidelser, er depression og epilepsi gode modelsygdomme – og hertil kommer, at de ofte i en vis udstrækning vil overlappe, forklarer Gitte Moos Knudsen:

”Omkring en tredjedel af alle epilepsipatienter har nemlig også depressionssymptomer. Hvorfor vi ser dette overlap, ved vi ikke – men det er et af de spørgsmål, vi nu vil begynde at søge svar på.”

Store registre skal finkæmmes

Sammen med de andre skandinaviske lande er Danmark i en unik position, når det gælder registre over sygdomme – for alle borgeres helbredsoplysninger, lige fra vugge til grav, står i disse registre.

I modsætning til de fleste andre lande, hvor den type registre ikke eksisterer, kan skandinaviske forskere derfor udarbejde meget detaljerede analyser på basis af anonymiserede helbredsoplysninger.

Det betyder for eksempel, at man kan følge forekomsten af depression blandt beslægtede personer – uden at forskerne ved, hvem disse mennesker i virkeligheden er.

På den måde kan man også ved hjælp af anonymiserede DNA-profiler udarbejdet på basis af eksempelvis blodprøver fra biobanker samtidig se, om der i en bestemt slægtslinje optræder særlige DNA-konstellationer i forbindelse med informationer om depression.

Er det tilfældet, kan der være tale om en slags undergruppe inden for depression, og så vil det for eksempel være logisk at se, hvilken depressionsmedicin disse mennesker fik – og om den hjalp, forklarer Gitte Moos Knudsen:

”Når vi taler om depression – der ofte kommer og går hos en patient – kan vi konstatere, at de behandlinger, som i dag er tilgængelige, i mange tilfælde ikke har en stabil og konstant effekt. Hertil kommer, at depression også kan være til stede af en række forskellige årsager, som vi heller ikke har noget klart billede af. Og kender man mere til disse årsager – og biologien bag dem – vil det også blive nemmere at forebygge. Det er et af de andre felter, vi skal arbejde med.”

For at gennemføre de avancerede undersøgelser af danske helbredsregistre, BrainDrugs kræver, har Gitte Moos Knudsen allieret sig med en række af landets bedste eksperter inden for analyse af sundhedsdata. Heriblandt professor Søren Brunak fra Center for Proteinforskning ved Københavns Universitet og professor Thomas Werge fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Hjernesygdomme fylder meget i det samlede sygdomsbillede, også socio-økonpomisk. Faktisk koster hjernesygdomme – herunder alzheimers og de andre demenslidelser – i dag det danske samfund mere end diabetes, kræft og hjertesygdomme tilsammen, siger Gitte Moos Knudsen:

”For slet ikke at tale om alle de lidelser, de er årsag til. Så hjernesygdomme er et meget vigtigt forskningsområde. Vi håber, at vi via BrainDrugs kan udvikle en analysemodel, der senere vil kunne anvendes bredt inden for forskning i hjernesygdomme.”