�鶹��

I et omfattende nyt studie har professor David Møbjerg Kristensen fra Roskilde Universitet og Rigshospitalet sammen med kollegaer fra Danmark og Frankrig vist, at hovedpinemedicinen paracetamol kan udgøre en risiko for det befrugtede æg i de allerførste dage efter befrugtningen. Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ”Human Reproduction”.

Hvis en kvinde har taget hovedpinepiller som Panodil, Pinex og Pamol omkring befrugtningen, kan det betyde, at det befrugtede æg, embryonet, ikke deler sig som det skal, og endda kan gå til. Forskerne har vist, hvordan paracetamol griber ind i kopieringen af DNA, inden cellen deler sig, ved at blokere for det enzym, som læser den gamle DNA-streng og danner den nye. Og det kan altså have fatale konsekvenser i de første seks-syv dage efter befrugtningen, hvor ægget skal dele sig og modne, inden det finder vej ind i livmoderen og sætter sig fast. 

Forskningen kan få betydning for et stort antal kvinder. Et sted mellem 10 og 40 procent af alle kvinder taber embryonet i den første uge efter befrugtningen. Omkring halvdelen skyldes mutationer, mens rygning og alkohol også vurderes til at spille en rolle, og nu mener forskerne bag det nye studie, at paracetamol muligvis også kan være en medvirkende faktor. Danskerne har nemlig nordisk rekord i forbrug af hovedpinepiller. 

Vi spiser hvert år omkring en mia. hovedpinepiller, svarende til omkring 500 tons - alene fra apoteket. Dertil kommer piller købt i kiosker og supermarkeder. 

10 spørgsmål til professoren: Om paracetamol og graviditet 

1. Hvad synes du selv, er det mest spændende ved det her studie?

- Jeg synes, det er dybt fascinerende, at vi har fundet den her mekanisme, hvor paracetamol trænger ind i det befrugtede æg og blokerer noget helt essentielt, nemlig DNA-syntesen, altså selve kopieringen af DNA lige før celledelingen. Det er jo hele skabelonen for, hvordan vores krop skal opbygges. Og den mekanisme kobler vi så tidsmæssigt til forstyrrelser af fosteranlægget i de første dage efter befrugtningen, hvor vi nok har nogle af de mest kritiske celledelinger i hele udviklingen.

2. Hvorfor er de første dage efter befrugtningen så kritisk et tidspunkt?

- De første kopieringer af DNA og celledelinger er helt afgørende for, at det befrugtede æg modner på den rigtige måde, så det kan finde vej til livmoderen og sætte sig fast der.

3. Hvorfor valgte I lige at se på det befrugtede æg i det her studie? 

- Ideen udsprang af et andet studie, som vi har gennemført sammen med mine franske kollegaer fra Inserm, Det Franske Institut for Sundheds- og Medicinsk Forskning. Her undersøgte vi effekterne af paracetamol under musenes graviditet på udviklingen af æg i æggestokkene hos deres døtre. Lige som hos kvinder bliver æggene dannet i fostertilstanden hos mus, og der kommer ikke nye til. 

Vi så, at de voksne døtre havde omkring halvt så mange æg som hunmusene i en kontrolgruppe. Det er også siden vist af andre forskningsgrupper. Og vi fandt også en mulig forklaring: Paracetamol så ud til at bremse delingen af de stamceller, der danner æggestokkene. 

Og der opstod spørgsmålene: Stopper paracetamol virkelig celledeling i fosteret? Og hvis det er tilfældet, hvordan påvirker paracetamol så det tidlige fosteranlæg, hvor vi jo ved, at hver eneste celledeling er af ekstrem vigtighed. Det fik vi så heldigvis støtte fra �鶹�� til at undersøge. 

4. I har arbejdet med embryoner og væv fra mus og mennesker, men også med gær. Hvorfor gær? 

- Gær er en fantastisk model for cellen. Det er en meget simpel celle og nem at arbejde med. Og det at vi kan vise, at den her mekanisme findes i gær, understøtter vores argumentation for at paracetemol piller ved noget helt basalt i, hvordan livet fungerer.

5. Det er et meget grundigt studie, men der er jo altid forbehold, man må tage som forsker. Hvad er det vigtigste her? 

- Der ligger et vigtigt forbehold i, at vi aldrig får de endelige beviser for, hvad der sker inden i kvindens livmoder. Af etiske grunde kan vi aldrig lave et lodtrækningsforsøg, hvor 25 kvinder, der forsøger at blive gravide, får paracetamol og 25 får placebo, altså kalkpiller. Så vi får ikke det endelige bevis eller det man kalder ”den rygende pistol”. Men vi kan lægge puslespillet hele vejen rundt om den sidste manglende brik. 

Nogle af brikkerne har vi og andre forskere lagt med tidligere studier, og nu har vi altså også en brik med den her mekanisme og dens effekt på det befrugtede æg, som vi har vist i laboratoriet.

En anden brik er også vores fund af, at de koncentrationer af paracetamol, vi finder inde i kvinden efter en standard dosis af hovedpinemedicinen på et gram, er de samme koncentrationer, som i laboratoriet skader fosteranlægget og blokerer for celledelingen.

6. Hvilke overvejelser har du gjort dig om, at du med det her resultat kan skabe ængstelse blandt kvinder, som gerne vil være gravide – eller som allerede er gravide?

- På den ene side gør vi meget ud af at kommunikere nuanceret om vores resultater netop for ikke at skabe unødig bekymring. 

På den anden side har vi vidst i årevis, og det er også vist i studier, at mange ikke ser de her hovedpinepiller som rigtig medicin med bivirkninger, når de kan købe dem sammen med tyggegummi og chokolade i supermarkedet. Så vi vil også gerne oplyse om det her, og have flere til at reflektere over deres forbrug af smertestillende midler. 

7. Hvad vil du sige til den kvinde, der læser om det her, som gerne vil være gravid? 

- At hun ikke skal være bekymret, og hvis hun alligevel er bekymret, skal hun tage en snak med sin læge. For det her handler jo ikke om, at man aldrig kan tage paracetamol, men man skal omgås det med fornuft som med al anden medicin - og være særligt opmærksom i forbindelse med graviditet.

8. Du har forsket i paracetamol i snart 20 år – hvorfor er det så vigtigt at blive ved med at dykke ned i?

- Udover min stilling som professor på Roskilde Universitet er jeg del af en forskningsgruppe på Rigshospitalet på Afdeling for Vækst og Reproduktion, som i mange år har forsket i sammenhængen mellem vores frugtbarhed og de kemiske stoffer i vores miljø. Og for 15 år siden viste vi, at paracetamol ligesom en række miljøskadelige stoffer har hormonforstyrrende effekter, og blandt andet kan hæmme dannelsen af det mandlige kønshormon testosteron hos fosteret. Så det er derfra interessen stammer. 

Siden har jeg i forsøg med stoffet set ændringer i vores forsøgsdyr og i deres unger, blandt andet skader på æggestokkene, ændringer i kønsorganernes placering hos nyfødte hanrotter og -mus, og hos nyfødte drenge har vi set, at stenene ikke er faldet på plads i pungen. Det har drevet mig og min gruppe, fordi vi vidste, at der er noget her, som er helt nyt og nok ikke helt godt.

9. Hvilken effekt at din forskning kunne du godt tænke dig af se?

- Helt personligt kunne jeg godt tænke mig, at hovedpinepillerne kun blev solgt på apotekerne, men jeg er naturligvis nok farvet af de mange års arbejde med stofferne. Men hvis vi bare opnår, at flere reflekterer over deres forbrug, og tænker, at paracetamol er rigtig medicin med rigtige bivirkninger, så er vi også nået et pænt stykke. 

10. Hvordan følger I op på det her studie?

- Vi har fået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at følge gravide kvinder, der har været i fertilitetsbehandling. Vi kender datoen for befrugtningen og kan se i deres blodprøver, om de har taget paracetamol omkring den dato, hvor de blev gravide. Og så vil vi undersøge, om koncentrationen af paracetamol i blodet kan kobles til en større risiko for tab af embryonet. Så det er den statistiske del, vi kigger på her. 

Og så arbejder vi på at tage vores data fra det her nye studie og prøve at forstå det i relation til hjernens udvikling. En række studier fra Danmark, Norge og fra USA tyder på, at der er sammenhæng mellem forbrug af paracetamol hos den gravide og f.eks. ADHD hos børnene. Og vi er ved at undersøge, om den mekanisme, vi nu har identificeret, kan forklare udvikling af ADHD under hjernens vækstspurt sidst i graviditeten. Jeg og min gruppe er så heldige, at vi har fået en Ascending Investigator bevilling fra �鶹�� til studiet, som vi laver sammen med kollegaer fra Gentofte og Glostrup ved COPSYCH kohorten, og fra Harvard Medical School og Harvard School of Public Health i Boston. Vi startede sidste år og studiet løber over fire år.