�鶹��

Når vores blod pumpes rundt i kroppen, fører det en række livsvigtige celler med. Det er T-cellerne, som er en del af vores immunforsvar – en slags kroppens politimænd, der fra biologiens side er designet til at kunne opdage andre celler, som er inficeret med virus eller er ved at udvikle sig i en sygelig retning, for eksempel ved at blive til kræftceller.

I det øjeblik, T-cellerne opdager andre celler af den type, går de til angreb på dem – og prøver at udrydde dem. På den måde kan man sige, at T-cellerne er kroppens politimænd, fordi de hjælper os med at slippe af med uønskede og sygdomsbærende celler. Og derfor er lægerne også gået i gang med at eksperimentere med T-celler i behandlingen af sygdomme, foreløbig primært til visse former for kræftbehandling.

T-celler er ikke blot én type celler – der er flere millioner forskellige T-celler, som hver især er biologisk programmeret til at genkende og angribe netop én type sygdomsfremkaldende afvigelse i andre celler. Og alene af den grund er det meget svært at få overblik over området. Hertil kommer, at T-celler har det med – utilsigtet – at reagere på visse biokemiske egenskaber, som findes hos raske celler. Derfor kan T-celler, ud over at jagte syge celler, også finde på at gå til angreb på raske celler – og dét er et problem:

For når det sker, udløses en såkaldt autoimmun reaktion, hvilket grundlæggende vil sige, at kroppens eget immunforsvar vender sig mod kroppen – hvilket blandt andet er tilfældet ved sygdomme som leddegigt, multipel sklerose og psoriasis. Og derfor er der et stort behov for at vide, hvad en given T-celle – ud over det sygdomsmål, den fra biologiens side er sat til at bekæmpe – i øvrigt kan finde på at angribe.

En sådan analyse har hidtil været enormt omstændelig og i visse henseender også umulig at gennemføre. Men nu har et internationalt forskerhold under ledelse af Sine Reker Hadrup, professor og �鶹�� Fellow ved Institut for Nanoteknologi på DTU, fundet en løsning.

”Der er tale om en test, som kan sige, hvad en given T-celle type vil angribe ud over sit naturlige mål. I forhold til de analysemuligheder, vi tidligere havde, er denne test både hurtig og nem at arbejde med – og de resultater, vi kan få på denne måde, vil få betydning i forhold til forskning inden for blandt andet kræft, sklerose og leddegigt. Både når vi taler om at stille diagnoser, og når det handler om at prøve at udvikle nye typer medicin,” siger Sine Reker Hadrup.

Kommercielt potentiale

Det videnskabelige arbejde er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Biotechnology, og foruden DTU har forskere fra universiteter i USA, Tyskland, Holland og Argentina deltaget i arbejdet – som har været finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, �鶹��, Det Europæiske Forskningsråd og National Institutes of Health (NIH), USA.

For at udvikle den nye analysemetode havde det internationale forskerhold brug for en ’modelsygdom’, fortæller Sine Reker Hadrup:

”Det blev Merkelcelle karcinom, som er en sjælden, men aggressiv form for hudkræft, der oftest rammer mennesker, som i forvejen har et svækket immunforsvar, for eksempel efter en organtransplantation.”

Forskerne fik blodprøver fra en gruppe patienter med Merkelcelle karcinom, og det var på basis af disse prøver, det lykkedes at udvikle analysemetoden. Metoden er patenteret og tanken er, at den skal gøres kommercielt tilgængelig for medicinalfirmaer, der arbejder med at udvikle T-celleterapier.