�鶹��

Vil man gøre noget godt for menneskeheden, skal man udvikle en effektiv behandling mod Hortons hovedpine. For blandt de cirka 100 forskellige former for hovedpine, videnskaben kender, er Hortons den absolut værste.

Hortons er så fæl, at patienterne i et afmægtigt håb om at flytte smerten kan finde på at banke hovedet ind i en væg, når et anfald er på sit højeste. Det lyder fuldkommen vanvittigt – og i virkeligheden gør det naturligvis kun ondt endnu værre – men det siger også en hel del om intensiteten af et anfald.

Nu vil to forskere fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet, Glostrup, så prøve at fremprovokere anfald af denne hovedpine, der også kendes som ’selvmordshovedpine’, som ’helvedeshovedpine’ og som ’klyngehovedpine’, fordi et anfald, der typisk varer mellem et kvarter og tre timer, ofte efterfølges af et nyt. Og så fremdeles.

Forskerne gør det vel vidende, at de risikerer at bringe forsøgspersonerne ud i et smerteinferno – og de modige deltagere, som nu er begyndt at melde sig, har sagt ja med lige så vidtåbne øjne:

De kender nemlig kun alt for godt den ondskabsfulde hovedpine – og deres største ønske er, at videnskaben langt om længe finder en Hortons-kur.

Forsøget udføres med støtte fra �鶹��, og i alt 45 Hortons-patienter skal deltage, fortæller professor Messoud Ashina, som står i spidsen for projektet:

”Vi vil undersøge, om to stoffer, som mennesket naturligt producerer, kan udløse Hortons hovedpine. Og viser det sig at være tilfældet, kan det muligvis få positiv betydning for fremtidig medicinsk behandling af Hortons hovedpine.”

Årsagen er ukendt

Omkring en promille af en befolkning, altså 1 ud af 1.000, rammes i løbet af livet af Hortons – og den er således en betydelig plage for omkring 5.500 danskere.

De fleste er mænd, og sådan er det overalt i verden: 7 ud af 10 Hortons-patienter er mænd – og hvorfor kønsfordelingen er så skæv, ved videnskaben ikke. Lige som den brutale hovedpines bagvedliggende årsager heller ikke er udredt i detaljer.

De forhammertunge dunkesmerter melder sig i den ene side af hovedet, typisk rundt om øjet, og når de sætter ind, ledsages de af ansigtshævelser – lige som øjet begynder at løbe i vand.

”Man kan i nogen udstrækning smertelindre Hortons-ramte,” fortæller læge og ph.d.-studerende Luise Vollesen, der assisterer professor Messoud Ashina med at gennemføre forsøget:

”Nogle patienter oplever en positiv effekt af behandling med ren ilt – og så er der den såkaldte neurostimulator, som også kan være en mulighed.”

Stimulatoren består af et mandelstort stykke elektronik, der indopereres i et nervespækket område under øjet og bag overkæben i smertesiden. Patienten aktiverer stimulatoren ved hjælp af en fjernbetjening, og blokerer derved en nerveimpuls.

Men hverken den medicin, som i dag er på markedet, iltbehandlingen eller stimulatoren kan skaffe hjælp til alle Hortons-patienter, siger Luise Vollesen:

”Derfor er der er et klart behov for at finde ud af, hvordan man – forhåbentlig – kan målrette medicin mod de bagvedliggende faktorer, som udløser selve hovedpinen. Og det er det, vores forsøg dybest set går ud på.”

To signalstoffer

Der forskes i disse år en del i migræne – en anden af de i alt cirka 100 forskellige hovedpineformer – og der er en vis sammenhæng mellem migræneforskningen og det Hortons-forsøg på Dansk Hovedpinecenter, som meget snart går i gang, fortæller professor Messoud Ashina:

”De to signalstoffer, som vi vil teste, får vores forsøgspersoner i form af indsprøjtninger. Der er tale om to forskellige stoffer, såkaldte neuropeptider, som mennesker og andre pattedyr naturligt producerer – og de to stoffer, vi arbejder med, har tidligere været testet i forbindelse med migræneforskning, men aldrig før ved forsøg med Hortons-patienter. Det er så det, vi nu vil gøre.”

De to stoffer hedder PACAP38 og VIP, og hvad PACAP38 angår, så er det velkendt, at koncentrationen af dette stof stiger markant hos Hortons-patienter, når de har et anfald.

”Men om det skyldes, at stoffet så at sige er med til at drive anfaldet – eller om den øgede koncentration er et biprodukt af andre processer i forbindelse med anfaldet, det ved man ikke,” forklarer Luise Vollesen.

De 45 Hortons-patienter, som skal medvirke i forsøget, skal hver aflægge to besøg på Dansk Hovedpinecenter. Ved det ene besøg får de en indsprøjtning med VIP, ved det andet forsøg er der PACAP38 i kanylen – men hverken forskerne eller patienterne ved, hvad den enkelte forsøgsdeltager får injiceret hvornår. Det afsløres først, når forsøget er forbi.

Er det den rigtige knap?

De to signalstoffer, som Hortons-patienterne vil få indsprøjtninger med, har ganske meget til fælles:

Både PACAP38 og VIP er nemlig blodkarudvidende – og udvidede blodkar er en del af det kliniske billede ved hovedpine.

Og hertil kommer, at de begge aktiverer to specifikke receptorer, ’knapper’, som findes på cellemembraner, blandt andet på nerveceller i hjernen.

Men PACAP38 aktiverer også en ’knap nummer tre’ – som VIP ikke påvirker. Og hvis forsøget på Dansk Hovedpinecenter viser, at PACAP38 kan fremkalde Hortons, men VIP ikke kan, vil der virkelig blive fokus på ’knap nummer tre’,” siger professor Messoud Ashina:

”For så vil det jo umiddelbart være logisk at antage, at denne receptor kan spille en central rolle i forbindelse med udløsning af et Hortons-anfald.”

I så fald vil ’knap nummer tre’ kunne ses som et muligt angrebspunkt for medicin mod Hortons, og en sådan medicin er måske allerede på trapperne.

I forbindelse med udvikling af medicin mod migræne er det nemlig lykkedes udenlandske forskere at fremstille et antistof, som populært sagt kan stikke en kæp i hjulet på ’knap nummer tre’, fortæller Luise Vollesen:

”Denne migrænemedicin udvikles af den store amerikanske biotech-virksomhed Amgen, og produktet er på vej i patientafprøvningsforsøg. Viser medicinen sig at virke så godt og sikkert mod migræne, at den ender med at få en markedsføringstilladelse, vil den muligvis også kunne blive aktuel ved behandling af Hortons hovedpine.”

Når de 45 Hortons-patienter, der skal deltage i forsøget på Dansk Hovedpinecenter, får deres indsprøjtninger, står lægerne klar til at gribe ind:

”Og melder en forsøgsdeltager, at det føles som om indsprøjtningen har sat gang i et Hortons-anfald, begynder vi straks at smertelindre,” garanterer Luise Vollesen.

Forsøget forventes afsluttet i løbet af 2018.

Fakta

Hortons bryder som regel ud i 20-40 års alderen.

Cirka 1 ud af 1.000 personer rammes af Hortons hovedpine i løbet af livet.

Hovedparten af patienterne (ca. 70 pct.) er mænd.

Hortons hovedpine er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton. I en videnskabelig beskrivelse fra 1939 noterede han blandt andet, at smerten hos de patienter, han havde tilset, ”var så alvorlig, at de fleste var villige til at gennemgå en hvilken som helst operation i håb om at opnå lindring”, (Horton, MacLean, Craig, 1939: ’A new syndrome of vascular headache: results of treatment with histamine: preliminary report”. Mayo Clinic Proceedings/ Wkipedia).