�鶹��

Hus-katte og andre dyr af kattefamilien, herunder leoparder, kan via deres afføring sprede infektionssygdommen toksoplasmose. Den er også kendt som haresyge, og den er ikke mindst en risiko i forhold til gravide. For bliver en gravid smittet med den parasit, der forårsager haresyge, kan det gå alvorligt ud over fosteret i form af blandt andet hjerneskader. Derfor skal gravide eksempelvis undlade at tømme kattebakker – lige som man også skal lade være med at spise råt kød, når man venter sig, fordi katte også kan overføre parasitten til grise og andre dyr, som ender på vore middagsborde.

Men toksoplasmose kan også – på endnu ikke helt klarlagt måde – være med til fremme udvikling af skizofreni hos mennesker. Det bekræfter en videnskabelig undersøgelse, som netop er offentliggjort i forskningstidsskriftet ’Brain, Behaviour and Immunity’.

Studiet er udført af et stort hold danske forskere under ledelse af postdoc Kristoffer Burgdorf og professor Henrik Ullum, begge fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. Desuden har der deltaget forskere fra blandt andet Statens Serum Institut, Skejby Universitetshospital og Aarhus Universitet.

”Vores studie er ikke det første, der beskæftiger sig med antagelsen om sammenhænge mellem toksoplasmose og skizofreni. Men det er aldrig tidligere påvist i et så stort materiale som det, vi arbejder med”, siger Kristoffer Burgdorf, der har været støttet af �鶹��.

85.000 bloddonorer

For at udforske mulige sammenhænge mellem toksoplasmose og psykiatriske lidelser – herunder skizofreni – tog Kristoffer Burgdorf og hans kolleger udgangspunkt i cirka 85.000 blodprøver, som indgår i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS).

Disse blodprøver kan via CPR-systemet – men udelukkende i pseudonymiseret form – kobles til helbredsinformationer om den enkelte bloddonor, som findes i det danske sundhedssystem. På den måde kan man eksempelvis se, om en pseudonymiseret donor har en skizofrenidiagnose. (’Pseudonymiseret’ vil i denne sammenhæng sige, at data er kodet så man ikke umiddelbart kan se, hvem personen bag er).

Forskerholdet under ledelse af Kristoffer Burgdorf og Henrik Ullum arbejdede med prøver fra i alt 11.500 donorer i DBDS – af disse havde 2.500 en psykiatrisk diagnose.

”Om de 11.500 personer var smittet med toksoplasmose, vidste vi derimod ikke. Her fik vi hjælp af et forskningshold fra Stanley Research Centre i Baltimore, USA – som er eksperter i udførelsen af denne type analyser. Og med de analysesvar, vi fik, begyndte vi at kigge på toksoplasmose i forhold til en række forskellige spørgsmål”, siger Kristoffer Burgdorf.

Overordnet viste svarene, at 26 procent af de 11.500 donorer var smittet med den såkaldte kattelort-parasit – der dog i de allerfleste tilfælde er i hvile. Og denne procentsats på 26 svarer nogenlunde til, hvad man finder i befolkningen som helhed.

Da Kristoffer Burgdorf kiggede nærmere på materialet fra DBDS, kunne han se nogle bemærkelsesværdige sammenhænge:

”For dels var forekomsten af toksoplasmose højere hos de 151 personer, der havde en skizofrenidiagnose, end hos de andre donorer. Desuden kunne vi se, at mange af de 151 havde udviklet skizofreni efter de havde afgivet den oprindelige blodprøve. Hvilket altså taler for, at den toksoplasmose, de allerede var smittet med, muligvis kunne have skubbet til en efterfølgende udvikling af skizofreni. Og det er aldrig vist før”, siger han.

Hvorfor toksoplasmose måske kan fremme udvikling af skizofreni, ved man ikke med sikkerhed. Men det er blandt andet kendt, at parasitten igangsætter en biokemisk proces i hjernen, der hæmmer signalstoffet serotonin – som er det stof, man prøver at øge koncentrationen af, når man udskriver lykkepiller til deprimerede.

Kristoffer Burgdorf understreger, at der er brug for meget mere forskning på området – og at der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem psykiatriske sygdomme og det at have kat:

”Hovedparten af den smitte med toksoplasmose, der finder sted, sker via indtagelse af kød, som ikke har været opvarmet tilstrækkeligt”.