�鶹��

Den nu afdøde italienske kunstner Piero Manzoni blev i 1961 verdensberømt for at placere 90 gange 30 gram af sin egen afføring i 90 dåser med påskriften: ”Merde d’artiste”, kunstnerens lort. Hver dåse blev solgt for prisen på 30 gram guld, og vakte diskussion om værdien af kunst. 

Ingen tænkte dengang på, at dåsens indhold i sig selv faktisk var guld værd. Ja, mere end det, for afføring kan redde liv.

Mennesker med en potentiel dødelig tarminfektion bliver i dag succesfuldt behandlet med fæces transplantation, FMT, Fækal Mikrobiota Transplantation. Og flere forskere er i gang med at undersøge, om andre sygdomme også kan behandles med afføring fra raske donorer.

En af dem er mikrobiolog Kenneth Klingenberg Barfod, lektor på Institut for Fødevarevidenskab, KU FOOD, i København. 

Han undersøger, om kapsler med afføring kan genstarte tarmmikrobiomet hos personer med anoreksi, som kæmper for at blive raske.

Netop nu er han ved at afslutte et forstudie, hvor 18 frivillige hver har skyllet 24 kapsler med fæces ned med juice i løbet af en time. Og resultaterne er lovende.

”Vi kan se, at allerede en uge efter er der en effekt på mikrobiomet i den retning, vi havde håbet på,” siger han. 

En dødelig psykiatrisk lidelse

Anoreksi er en uhyre kompleks spiseforstyrrelse, som især rammer unge piger og kvinder. De har et vrangbillede af deres egen krop, spiser minimalt af skræk for at tage på og resultatet er livstruende undervægt i følgeskab med fysiske og psykiske sygdomme.

Sygdommen er svær at kurere og anoreksi er den psykiatriske diagnose, som har den højeste dødelighed. Den er tre gange højere end i resten af befolkningen. Nogle dør af underernæring, andre begår selvmord.

”Det her er en patientgruppe som ikke har ret meget kørende for sig. Der er ingen store forsøg, ingen udsigt til medicin, og der er ikke sket nogen behandlingsmæssige gennembrud inden for de seneste 60 år,” siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Alligevel har han haft svært ved at få finansieret sin forskning. 

”Afføring er svært at patentere og at tjene penge på. Og selv om forskning i tarmmikrobiomet er i rivende udvikling, så er der inden for feltet en slagside, så der er mest opmærksomhed om fedme-forskning.” 

Derfor er han særligt glad for, at han har fået støtte fra �鶹�� til det forstudie, han er ved at lægge sidste hånd på.                          

”Projektet passede godt til fondets LF Experiment bevilling, fordi det gerne må være en ”lidt en skør idé”, som er svær at komme igennem med andre steder,” siger han.  

Ideen fik han for ti år siden, da han lavede en liste over sygdomme, som kunne tænkes at hænge sammen med tarmmikrobiomet. Anoreksi stod øverst på listen. 

Sultekur går ud over bakterierne 

Kenneth Klingenberg Barfods interesse for tarmens mikrobiom fulgte naturligt med valget af uddannelsen som biolog.

”Jeg har evolutionsbrillerne på, og har altid været fascineret af, hvordan vi mennesker har udviklet os sammen med de her mikroorganismer, og hvilken rolle de har spillet i udvikling af sygdomme på et tidligt stadie,” fortæller han.

Forskning i mikrobiomet har inden for de seneste 15 år taget fart, og de fleste mennesker er i dag klar over, at vi aldrig er alene: milliarder af bakterier, vira og svampe lever udenpå og indeni vores krop. Alene bakterierne udgør omkring et halvt kg. af vores kropsvægt. 

Det er velkendt, at mikrobiomet i tarmen kommunikerer med alle organer, at det er med til at regulere vores appetit og dermed vores vægt igennem en livlig kommunikation mellem tarm og hjerne via nerver, signalstoffer og immunsystemet. Mikrobiomet regulerer også, hvor meget næring, vi optager fra maden. 

Flere studier har vist, at mennesker med anoreksi har et mikrobiom med mindre diversitet end raske mennesker. Det er senest vist i et stort dansk studie publiceret i ”Nature” i 2023.

”Det er oplagt, at hvis man sulter sig, så sulter man også mikroorganismerne. Hos nogle mennesker genetableres mikrobiomet, når de begynder at spise normalt igen, men ikke hos alle. Så min tanke er, at personer med anoreksi har et ændret mikrobiom, og at det er vedblivende. Så selv om de forsøger at spise normalt, bliver de fastholdt i sygdommen,” siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Han sammenligner gerne tarmmikrobiomet med andre økosystemer som regnskoven, ørkenen eller havet. 

”Tarmen er et kæmpe økosystem, og derfor kan der være stor forskel på, hvilke mikrober, der lever forskellige steder i tarmen. Tænk på en enkelt bakterie i en bølgedal i tarmens overflade. Der er fem-seks bølgedale på en millimeter, men afstanden til den næste bølgedal for bakterien svarer til seks km. for et menneske.” Selv om mikrobernes verden er mikroskopisk, er det altså et kæmpestort og komplekst univers.

Flere fagligheder skal i spil

Forskningen i mikrobiomet har hidtil kredset om de arter af bakterier, der findes i tarmen. Men Kenneth Klingenberg Barfod mener, at bakteriernes funktion er vigtigere at fokusere på. 

”For økosystemet er funktionen vigtigst. Nogle bakterier spiser for eksempel slim og sætter gang i mere slimproduktion i tarmen, som beskytter den. Men det betyder ikke, at netop den slags bakterier er uundværlige. Forskellige bakterier kan have samme funktion, så det er kun når vi mister en funktion, at økosystemet lider skade.” 

Mens han er på hjemmebane i økosystemer, har han haft en stejl læringskurve for at lære om anoreksi. Han samarbejder med forskere fra andre fag, bl.a. medicin og bioinformatik. 

”Vi har i biologien værktøjer og et sprog for, hvordan et økosystem hænger sammen, hvordan det kan kollapse, og hvad man kan gøre for at reetablere det. Det kan jeg bidrage med. Men hvis vi skal åbne nogle nye døre, sker der først for alvor noget, når forskellige faggrupper sætter sig ned og snakker om præcis det samme problem,” siger han. 

I dag ved Kenneth Klingenberg Barfod mere end de fleste om sammenhængen mellem tarmens bakterier og anoreksi, og han er optaget af at gøre en forskel for patienterne. 

”Hvis det viser sig, at vi kan hjælpe bare en brøkdel af patienterne, så kommer vi altså med noget helt nyt, som endda er nemt og næsten risikofrit.”

Med forstudiet har Kenneth Klingenberg Barfods vist, at det er muligt at rekruttere deltagere til et forsøg med FMT, selv om nogle af dem, der har anoreksi, lider af madlede og bakteriefobi. 

Han har også vist, at forsøget rent praktisk kan gennemføres, og at der endda er mulighed for en positiv effekt.

Næste step er et klinisk forsøg, som skal vise, om patienter med anoreksi kan tage på efter gentagne FMT-behandlinger med afføring fra raske, normalvægtige unge kvinder.

Endnu har Kenneth Klingenberg Barfod ikke finansiering til forsøget, men han håber, at den store opmærksomhed om forskning i tarmens mikrobiom og i unges mistrivsel kan hjælpe ham til at få de ti millioner, et forsøg vil koste.

”I første omgang skal vi skal bare derhen, hvor det bliver accepteret, at FMT er ét en af de værktøjer, man kan bruge til at behandle spiseforstyrrelsen. Og det er det, vi arbejder på.”

Det langsigtede mål er en etableret FMT-behandling af anoreksi.

Siden de 90 dåser med en kunstners afføring vakte opsigt i 1961, har synet på afføring som værdiløs ændret sig markant. I dag har vi fæces-donorer, og i andre lande også fæces-banker. Og sandsynligvis vil vi se endnu flere FMT-behandlinger i fremtiden. 

Ud over anoreksi er også andre spiseforstyrrelser og psykiske lidelser, samt gigt, børneastma og diabetes mulige kandidater til FMT-behandling. Og når fremtidsmusikken spiller højt, så kigger vi ifølge amerikanske forskere ind i en verden, hvor man i en ung alder sætter sin sunde afføring i ”banken”, så man kan genstarte et sundt mikrobiom i tarmen med egne bakterier senere i livet for at opnå et længere liv uden sygdom.