�鶹��

Danske forskere – herunder en �鶹�� Talentpris-modtager – har spillet en vigtig rolle i udviklingsarbejdet.

På verdensplan dør omkring 100.000 mennesker hver eneste år, fordi de bliver bidt af giftslanger – mens mindst 400.000 andre, der overlever et bid, resten af livet må leve med alvorlige følgeskader. Men nu tegner der sig et håb forude i form af langt bedre modgift mod slagebid.

Det viser en videnskabelig artikel, som netop er offentliggjort i det internationale forskningstidsskrift Nature Communications. Bag artiklen står et hold forskere fra Danmark, Costa Rica og Storbritannien – og det, de viser, er, at det er muligt at producere modgift mod slangebid udelukkende ved hjælp af antistoffer fra mennesker. Det er aldrig vist før.

Dermed kan man slippe uden om den produktionsmetode, som anvendes i dag, hvor modgift mod slangebid fremstilles ved at sprøjte doser af giften ind i dyr, typisk heste og får, for derefter at ’høste’ de antistoffer mod giften, dyrene danner.

”Den nye metode rummer en række fordele sammenlignet med den klassiske,” fortæller lektor Andreas Hougaard Laustsen fra DTU Bioengineering, der har stået i spidsen for det internationale forskerhold. Han modtog i 2017 �鶹��s Talentpris for sit arbejde med netop slangemodgift.

”Slangemodgift, som er fremstillet ved brug af dyr, kan fremkalde voldsomme reaktioner, når den gives til mennesker – fx et allergisk kredsløbschok, et såkaldt anafylaktisk chok, som man kan dø af. Fremstiller man derimod slangemodgift på basis af humane antistoffer, som det sker med vores metode, behøver man ikke at frygte disse voldsomme reaktioner,” siger Andreas Hougaard Laustsen.

Det blev en sort mamba

For at demonstrere, at den nye metode virker – og at man dermed i løbet af en begrænset årrække vil kunne springe heste og får over ved produktion af modgift mod slangebid – skulle der vælges en slangegift til de test, som ventede umiddelbart forude.

Og her gik man all-in, fortæller Cecilie Knudsen, MSc i molekylær biomedicin ved DTU Bioengineering og en af de danske forskere bag projektet: ”For vi valgte at arbejde med sort mamba, en af verdens allerfarligste slanger.”

Sort mamba (Dendroaspis polylepis) lever i Afrika, og det er i alle henseender en slambert. Typisk bliver den 2,5 m lang, men den kan måle op til 4,5 m fra hoved til halespids, og med sine 3-6 mm lange hugtænder overfører den op til 8 ml gift, når den bider. Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk nok til at dræbe omkring 40 mennesker. Giften lammer offerets muskler og forårsager kvælning.

Skal man – i hovedtræk – forklare, hvordan man fremstiller modgift mod en slangegift ved hjælp af den nye metode baseret på humane antistoffer, giver det en vis mening at tale om ’små fabrikker’, siger Cecilie Knudsen:

”Det er disse ’fabrikker’, som ender med at producere modgiften – og det er også det vi har vist i en række laboratorieforsøg, som ligger bag den videnskabelige artikel i Nature Communications”.

Første skridt i processen er at tappe blod fra mennesker, som aldrig har været bidt af en slange. Og fra dette blod isolerer man hvide blodlegemer.

Fra disse blodlegemer udvinder man dernæst gen-sekvenser (dna), som koder for dannelse af antistoffer. Og hver sekvens er fra biologiens side designet til at kode for én type antistof.

Konsekvensen af det er, at der i de milliarder af forskellige gensekvenser, man kan udvinde fra blodprøver, også vil være en række sekvenser, som kan neutralisere de potentielt dødelige kemiske forbindelser, der findes i slangegift.

Fx i giften fra sort mamba.

De små ’fabrikker’

Og nu kommer vi så til billedet med ’fabrikken’ – som bliver dannet, når forskerne ved hjælp af en kemisk proces ’putter’ gensekvenserne ind i såkaldte bakteriofager, forklarer Cecilie Knudsen:

”Bakteriofager er vira, som inficerer bakterier. Vi putter én – og kun én – dna-sekvens i hver bakteriofag, og den begynder straks at producere de antistoffer, den er programmeret til at levere.”

Herefter er det i laboratoriet muligt at finde ud af, hvilke ’fabrikker’ der producerer antistoffer mod den gift, man arbejder med – i dette tilfælde fra sort mamba. Og når man ved det, kan man ved hjælp af ’fabrikkerne’ sætter særlige produktionsceller til at massefremstille modgiften. Uden at involvere hverken heste eller får.

Men virker modgiften?

Svaret er klart ja, viser den videnskabelige artikel, hvor modgiften blev prøvet på mus, fortæller Cecilie Knudsen:

”Nogle mus fik ren sort mamba-gift, som meget hurtigt slog dem ihjel. Andre mus fik en tilsvarende dosis gift samt noget af den modgift, vi havde fremstillet ved hjælp af den nye metode. Og disse dyr overlevede. Her neutraliserede modgiften ganske enkelt den slangegift, som ellers ville have været dræbende.”

Der vil gå endnu nogle år, inden modgift mod slangebid produceret efter den nye metode kan være på markedet. Desuden vil forskergruppen prøve at fremstille nye typer modgift, som er virksomme over for flere forskellige typer slangebid.

Det vil være en klar fordel i tilfælde, hvor offeret ikke ved, hvilken slange han eller hun er blevet bidt af.