�鶹��

Når dna-forskere kigger dybt ned i et humant genom, kan de også få øje på en hel del andet end ’blot’ personens arvemasse – for eksempel diverse blodbårne infektionssygdomme. Og disse informationer vil i nogle tilfælde også kunne trækkes ud af arkæologisk dna-materiale.

Det er bl.a. lykkedes for et stort internationalt forskerhold under ledelse af forskere fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet med professor og dna-detektiv Eske Willerslev i spidsen.

En af de sygdomme, den store forskergruppe med støtte fra �鶹�� har kunnet følge gennem analyser af cirka 200 skeletter fra Silkevejen – hvoraf det ældste er omkring 7.000 år gammelt – er udbredelsen af smitsom leverbetændelse af type B.

Det er en sygdom, der også kendes som hepatitis B eller bare som HBV. Den smitter ved overførelse af et virus via blod eller kropsvæsker – herunder ved seksuel kontrakt – og det er en sygdom, lægerne holder skarpt øje med, fordi den blandt andet kan fremkalde leverskader, leversvigt og leverkræft.
I de gamle skeletter fra Silkevejen har forskerne fundet dødt HBV-dna, hvoraf noget går 4.500 år tilbage, fortæller Eske Willerslev:

”Det er det ældste dna fra et virus, som nogen sinde er fundet. Den tidligere rekord var på omkring 400 år.”

Dna-studierne af de 200 skeletter viser desuden, at omkring ti procent af alle de mennesker, som levede langs Silkevejen i perioden fra tidlig bronzealder til middelalderen, var smittet med HBV-virus. Denne opdagelse punkterer en tidligere hypotese, der sagde, at HBV kom til Europa for blot 500 år siden, formentlig fra Amerika.

”Vi kan se, at HBV har været i Europa i mindst 4.500 år, og der er ikke meget, som taler for, at dette virus oprindelig stammer fra Amerika,” siger Eske Willerslev.

Mod nye vacciner

Ved at studere dna fra de gamle tilfælde af HBV-virus kan forskerne konstruere et helt katalog over hvilke mutationer, dette virus har haft i fortiden og dermed også vil være i stand til at udvikle i fremtiden, fortæller Eske Willerslev:

”Mange af de HBV-stammer, vi har fundet i de gamle menneskeknogler, eksisterer ikke længere i levende form. Men fordi vi kender deres arvemasse, vil de kunne genskabes i et laboratorium med henblik på at teste dem i dyreforsøg. Det kan få betydning i forbindelse med udvikling af nye vacciner mod HBV, som tager højde for særligt farlige HBV-typer. Det er noget, vi nu skal i gang med at se nærmere på i samarbejde med tyske kolleger, som er specialister i disse vacciner.”