�鶹��

3:32 viser displayet på uret. Natten er kulsort, en ugle tuder i toppen af et træ og naboernes vinduer er mørklagte, undtagen hos dem, der heller ikke kan sove. Og dem er der flere og flere af. For søvnproblemer er et udbredt og et voksende problem. 

Et nyt dansk studie, som er støttet af �鶹�� og publiceret i tidsskriftet Science Advances, viser en markant stigning over tid i andelen af danske unge og voksne mellem 15 og 45 år, som selv siger, at de har oplevet søvnproblemer. I 2010 var procentandelen 34 pct. Elleve år senere i 2021 havde 49 pct. oplevet at sove dårligt. 

Men hvad ligger bag natteroderiet? Hvorfor har forskerne netop undersøgt den her aldersgruppe? Og hvilket aftryk håber de at sætte med studiet? De spørgsmål – og lidt flere til - har vi stillet til to af forskerne bag studiet; professor i epidemiologi Naja Hulvej Rod og adjunkt Adrian G. Zucco fra Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.

��ø����problemer kan være tegn på psykisk belastning

Når forskerne dykker ned lige dér, hvor mange danskere ligger søvnløse og vender og drejer sig i sengen om natten, er det fordi søvn ikke “bare” handler om at sove.

“Jeg har studeret søvn i over 15 år, og det interesserer mig, fordi søvnproblemer er et kernesymptom for en lang række forskellige tilstande som depression, angst og stress,” siger Naja Hulvej Rod.

”��ø����problemer kan være en første indikator på psykisk belastning. Og vi ser jo i de her år en stigende forekomst af psykiske problemer, stress, og mistrivsel især blandt unge. Det var en af hovedårsagerne til at vi satte et større forskningsprojekt i gang, som studiet her er en del af.”

Naja Hulved Rod forklarer også, hvorfor det netop er aldersgruppen 15-45 år, forskerne har stillet skarpt på.

”At sove er helt grundlæggende for vores helbred og trivsel, uanset alder, men der findes ikke så mange studier af søvnproblemer i den her aldersgruppe. Og det selv om overgangen til voksenlivet, hvor man træder ind på arbejdsmarkedet, etablerer sig og stifter familie, er en utrolig vigtig periode. Ikke kun for den enkelte, men også for samfundet, fordi det er her, man for alvor bidrager både i familien og på arbejdsmarkedet. Så der er et gab her i vores viden, som vi gerne vil udfylde.”

Selvrapporterede søvenproblemer

De data, som forskerne har anvendt, omfatter som nævnt ”selvrapporterede søvnproblemer”, som dækker alt fra en enkelt episode med søvnproblemer inden for 14 dage til alvorlige søvnforstyrrelser hver eneste nat igennem to uger. Forskerne ville gerne have alle aspekter af søvnproblemer dækket ind.

”For os har det været vigtigt at anerkende enhver type af selvrapporterede søvnproblemer. Men vi vil også gerne understrege, at det jo ikke er alle, der har søvnproblemer, som har en behandlingskrævende tilstand,” siger Adrian G. Zucco.

I studiet har forskerne blandt andet sammenholdt data om søvnproblemer med recepter på sovemedicin og diagnoser på søvnforstyrrelser, der kræver behandling. De fandt ikke en stigning i diagnoserne, som modsvarede stigningen i søvnproblemer, men til gengæld en stor stigning i forbruget af søvnhormonet melatonin. Faktisk en tidobling over elleve år. Og samtidig fandt de et fald i forbruget af de stærkere sovemidler benzodiazepiner i samme periode. Det tyder på, at nogle skifter fra stærkere til svagere midler. Alligevel bekymrer det store forbrug af melatonin.

”Melatonin anbefales til ældre over 55 år, men ikke til den her yngre aldersgruppe. De officielle anbefalinger til behandling af søvnproblemer hos unge og yngre voksne er kognitiv adfærdsterapi. Og det her resultat får os til at stille spørgsmål ved, om de egentlig får det tilbud. Det kunne man godt kigge nærmere på,” siger Adrian G. Zucco.

Overraskende mange årsager 

Mobiltelefoner dukker op igen og igen i mange medier som forklaring på unges søvnproblemer. Og forskerne fra KU er faktisk i et andet studie ved at undersøge sammenhængen mellem mobiltelefoner og søvn, men i det her studie har de fundet en lang række andre mulige årsager, og Naja Hulvej Rod advarer imod at fokusere på enkelt-årsager. 

“Vi risikerer at overse nogle vigtige sammenhænge, hvis vi kun ser på en enkelt faktor. Derfor har vi valgt at zoome ud og få det store billede, og undersøge udviklingen af søvnproblemer over tid for at finde variationerne og samspillet mellem de forskellige årsager. Og selvom jeg har forsket i det her i så mange år, blev jeg alligevel overrasket over kompleksiteten. At der er så mange variationer af søvnproblemer, og af at de hænger sammen med så mange forskellige andre tilstande havde jeg ikke forventet.”

I analyser af recepter fandt forskerne en mulig sammenhæng mellem søvn og henholdsvis psykiske lidelser og smerter. For ofte bliver medicin mod depression, angst eller smerter udskrevet sammen med sovemidler. 

En anden mulig sammenhæng fandt de ved at sammenholde data om psykiske diagnoser med mareridt og søvnrædsel i barndommen, hvor små børn vågner, skriger og har angst. Og her fandt de sammenfald med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD.

Også særlige belastninger i barndommen ser ud til at være relateret til søvnproblemer senere i livet. Det gælder psykisk sygdom hos en søskende, anbringelse i pleje og forældres skilsmisse. De belastninger forbindes særligt med såkaldt ikke-organiske søvnproblemer, som er knyttet til psyken og ikke til kroppen, som for eksempel vanskeligheder med at falde i søvn på grund af tankemylder eller følelsesmæssige problemer. 

Sociale forhold kan også hænge sammen med søvnforstyrrelser, og i studiet ses en tydelig sammenhæng med fattigdom i barndommen. Her er der tale om såkaldte organiske søvnforstyrrelser, som skyldes fysiske og medicinske tilstande som for eksempel søvnapnø, epilepsi og hormonelle forstyrrelser.

Studiet vil blive fulgt op af andre studier, som kan af-eller bekræfter nogle af de sammenhænge, som forskerne har identificeret. 

”Vi har nu en række mulige årsager, som vi kan danne hypoteser ud fra og undersøge nærmere,” siger Naja Hulvej Rod.

Og særligt de sammenhænge, som ikke er så velundersøgt i forvejen, vil forskerne gerne studere, fortæller Adrian G. Zucco:

”Der har været mange studier, der kun kigger på medicinske faktorer, og jeg synes, at vores studie giver anledning til at sætte søvnproblemer i kontekst med de socioøkonomiske og sociale aspekter, som også påvirker folk.” 

Med studiet håber de to forskere at skabe opmærksomhed både blandt forskerkolleger og i almindelighed om flere aspekter af søvnproblemer, og specifikt om søvnproblemer i gruppen af unge og yngre voksne.  

”Jeg tilhører selv den yngre aldersgruppe, og jeg håber, at vi kan fremme, at det bliver i orden at man taler om sine søvnproblemer. Samtaler om søvn kan også åbne for samtaler om mental sundhed, fordi det ofte hænger sammen,” siger Adrian G. Zucco. 

Hvis der er noget, der kan holde en søvnforsker vågen om natten, så er det tanken om, at søvnforskningen kan vække bekymringer, som bidrager yderligere til folks søvnløshed. Derfor er det også magtpåliggende for Naja Hulvej Rod at slå fast:

“Dem, der læser om vores studie, skal ikke være bange for at sove dårligt i en periode. Det er altså helt normalt, at man sommetider har svært ved at sove. Det er ikke det samme som at have en behandlingskrævende søvnforstyrrelse”.