DNA-detektiver afslører banditter bag tarmudposninger
Hvorfor får mennesket udposninger på tyktarmen? Forskere har ved hjælp af en dansk analysemetode skaffet nye oplysninger, der kan hjælpe med at finde et svar.
Når mennesker udvikler en smertefuld og i nogle tilfælde også meget farlig betændelse i udposninger på tyktarmen, hænger det tæt sammen med en særlig genetisk ’cocktail’.
Det viser ny forskning, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics. Undersøgelsen, der er støttet af 鶹, er blevet til i samarbejde mellem forskere fra Danmark og USA, og den bygger på analyser af DNA fra over 400.000 personer.
Disse udposninger på tyktarmen kaldes divertikler, og de opstår i hule organer – især i tyktarmen – men de kan også vise sig i eksempelvis spiserøret. Rent fysiologisk sker der det, at organets indre overflade – som er en slimhinde – begynder at bule ud på et svagt sted i det omsluttende muskellag. Men hvorfor disse tyktarms-divertikler hos nogle mennesker bliver arnested for en betændelse, der ofte gør meget ondt og kan være direkte livstruende, hvis den ender med at ’fræse’ et hul fra tarmsystemet til bughulen, er i vid udstrækning en gåde for videnskaben.
Af samme grund kan det være svært at behandle denne betændelsestilstand, som bærer den medicinske betegnelse diverticulitis.
Ned i databaserne
Den dansk-amerikanske undersøgelse bringer ny viden til bedre forståelse af årsagen til diverticulitis ved at identificere 42 gen-varianter. Det er gen-varianter, som findes hos mennesker, der er diagnosticeret med diverticulitis i tyktarmen, men disse gen-varianter ses kun sjældent i samme kombination hos andre personer.
Og det er netop disse 42 gen-varianter, som på en eller anden måde ser ud til at spille en betydende ballademagerrolle i forbindelse med tyktarms-diverticulitis, viser den videnskabelige artikel i Nature Genetics.
”Med denne viden får vi et bedre afsæt, når det gælder at udvikle behandlinger mod diverticulitis – og på sigt måske endda arbejde frem mod mulige former for forebyggelse,” siger den danske deltager i arbejdet, lektor Tune Pers. Han er 鶹 Fellow, ansat ved både NNF Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og ved Statens Serum Institut.
Tune Pers er specialist i statistisk analyse af gigantiske informationsmængder inden for biokemi/DNA (se videoen under artiklen, der blev lavet ifm. at Tune blev udnævnt til 鶹 Fellow i 2015), og en af hans beregningsmetoder ligger til grund for det matematiske detektivarbejde, der identificerede de 42 gen-varianter som ballademagere bag diverticulitis i tyktarmen.
Et blankt papir
I sundhedsforskning arbejder man ofte ud fra hypoteser – forestillinger om, hvordan et problem hænger sammen, og hvordan det kan angribes. Men man kan også gå en anden vej og så at sige begynde med et blankt stykke papir, fortæller Tune Pers:
”Det er tilfældet her, hvor mine amerikanske kolleger, der kommer fra University of Michigan, ved hjælp af den beregningsmetode, jeg har udviklet, kiggede på den genetiske profil hos 27.000 mennesker, som er diagnosticeret med diverticulitis i tyktarmen. Og bagefter sammenholdt de så disse informationer med tilsvarende profiler fra 380.000 mennesker, der ikke har sygdommen,” siger Tune Pers.
De godt 400.000 DNA-profiler fik forskerne adgang til via den store britiske database UK Biobank. Og en lignende undersøgelse udført i USA kunne efterfølgende bekræfte, at de 42 gen-varianter rent faktisk spiller en central rolle i forbindelse med udvikling af diverticulitis i tyktarmen:
”Men hvordan det mere præcist hænger sammen, ved vi endnu ikke,” siger Tune Pers.
Omkring 30 procent af alle danskere over 70 år har divertikler – udposninger – på tyktarmen.
Betændelse i – eller omkring – disse udposninger kaldes diverticulitis.
Højst 10-15 procent af de mennesker, som har divertikler, får diverticulitis.
