�鶹��

De færrest tænker nok over, at autisme kan have mange forskellige udtryk. Blandt forskere er forskellighederne imidlertid genstand for stor interesse, for de er langt fra alle sammen kortlagt og beskrevet. Men nu har et nyt britisk-dansk studie afdækket en del af variationerne. Forskerne har opdaget, at udviklingen af autisme kan tage forskellige retninger alt efter alderen ved diagnosen. Og den forskel er også tydelig i generne. Studiet er bl.a. støttet af �鶹�� og netop publiceret i tidsskriftet Nature. 

De to danske professorer Anders Børglum og Jakob Grove fra iPSYCH ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, er medforfattere på artiklen.

”Af alle de psykiatriske diagnoser, vi arbejder med, er autisme nok den med størst variation. Det gælder både genetik, symptomer og forløb, og det ville vi gerne dykke ned i med det her studie. Det er en del af en større øvelse, som går ud på at beskrive forskellighederne mere præcist, så vi kan udvikle mere målrettede tilbud og bedre hjælp og behandling,” siger Anders Børglum. 

”For os som forskere er det også vigtigt, at vi kender til alle variationerne, for jo flere der er, desto større datamateriale skal vi bruge for at vores forskning kan have statistisk vægt,” siger Jakob Grove. 

University of Cambridge stod i spidsen for studiet, som ud over Aarhus Universitet også involverede University of Bristol.

Overraskende resultater 

I studiet har forskerne for første gang taget afsæt i alderen ved diagnosetidspunktet for igennem en række omfattende genetiske analyser blandt andet at undersøge, om forskellige diagnosetidspunkter også afspejler genetiske variationer. 

Forskerne har gennemgået flere tusinde genomer og kigget efter genetiske varianter, som er små forskelle i DNA-sekvensen. Tilsammen kan hundreder til tusinder af de små varianter i samspil med miljømæssige og andre faktorer øge sandsynligheden for bestemte træk eller tilstande. 

Derfor summer forskerne effekten af varianterne op og beregner en polygenetisk score, som et mål for en persons samlede genetiske sandsynlighed for at udvikle et særligt træk, en sygdom eller som her en udviklingsforstyrrelse. Der er tidligere fundet genvarianter, som kan øge sandsynligheden for at få autisme, og varianter, som samtidig kan øge risikoen for andre psykiatriske diagnoser.

Ved at sammenholde de genetiske data med data om autismeforløb og diagnosetidspunkt fandt forskerne to forskellige genetiske profiler med genvarianter, som kan spille ind på henholdsvis en tidlig og en senere diagnose med hvert sit forløb. 

I det ene forløb vil et barn med en tidlig diagnose, og det vil sige før seksårsalderen, sandsynligvis have haft vanskeligheder med kommunikation og adfærd fra den tidligste barndom, og vanskelighederne vil fortsætte uændret eller aftage med alderen. 

I det andet forløb vil den, der får diagnosen senere, som et stort barn, ung eller voksen, formentlig ikke have haft nær så synlige eller udfordrende problemer i barndommen, men vil støde ind i sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder i ungdommen. 

De to genetiske profiler deler genvarianter, som øger sandsynligheden for autisme, og varianter, som forbindes med psykiske lidelser som depression, ADHD og PTSD. Men dem med en sen diagnose har i gennemsnit flere genvarianter for psykiske lidelser. Og det er en afgørende forskel.

Selvom forskerne forventede at finde forskelle knyttet til diagnosetidspunkt, blev de alligevel overraskede over resultaterne. 

”Det var ret oplagt, at der var forskel på de to grupper, men de var mere tydelige, end jeg havde regnet med,” siger Anders Børglum. 

Og særligt én forskel var overraskende, siger Jakob Grove: 

”At en senere diagnose ser ud til at hænge sammen med en særlig genetisk sårbarhed over for nogle af de lidelser, vi ser som følgelidelser ved autisme som depression og PTSD var overraskende. Det tyder på en medfødt sårbarhed, og det er jo en vigtig pointe, og noget som folk, som arbejder inden for området, skal være ekstra opmærksomme på.”

Jakob Grove understreger dog samtidig, at de genetiske analyser opererer med statistiske gennemsnit og med sandsynlige sammenhænge og ikke med årsagssammenhænge. Derfor er det vigtigt at tage resultaterne med forbehold. 

”Det her er jo ikke en dom. Det er ikke sådan, at man nødvendigvis får de her følgelidelser - det er stadigvæk et udtryk for sandsynligheder, og der er rigtig mange tilfælde, hvor et forløb går fint, og der ikke komme flere lidelser til.”

Studiet viser, at 11 pct. af alder ved diagnosen kan forklares med genetik. Der er altså mange andre faktorer i spil, som for eksempel forhold under graviditet og fødsel, ens boligforhold, opvækst og forældrenes uddannelse. 

Til analyserne har forskerne anvendt data fra fire fødselskohorter, og tilsammen indgår data om 400.000 danskere, irlændere, englændere, finner, amerikanere og australiere i de forskellige analyser i studiet. 

De danske forskere har bl.a. bidraget med analyser og genetiske data om i alt 130.000 danskere med og uden psykiatriske diagnoser fra iPSYCH, der er et nationalt forskningsprojekt. Her arbejder forskere i psykiatri, genetik og registerforskning på at finde årsagerne bag psykiatriske diagnoser som autisme, skizofreni og depression.

En anden oplevelse af verden 

I Danmark har lige nu mindst 65.000 personer diagnosen ”autismespektrumforstyrrelser" (ASF), der også slet og ret kaldes for ”autisme”. De har typisk en anden oplevelse af verden end de fleste andre, og i varierende grad vanskeligheder med kommunikation, adfærd og sociale interaktioner. 

Spektret dækker bredt fra mennesker med svære handicap, som har behov for hjælp i hverdagen, til mennesker, som er selvkørende og ser deres autisme som en naturlig variation og en ligeværdig måde at være i verden på.  

Fordi antallet af mennesker, som får diagnosen, er steget stejlt over en årrække både i Danmark og internationalt, har udviklingsforstyrrelsen tiltrukket sig stadig større opmærksomhed også i videnskabelige kredse. 

Forskerne fra AArhus er også optaget af at udforske autisme yderligere. De er allerede i gang med at se nærmere på sammenhængen mellem autisme og depressioner og skizofreni, og de vil gerne finde ud af mere om baggrunden for den øgede sårbarhed over for psykiske lidelser hos dem med en sen diagnose. Og så planlægger de at dykke ned i flere forskelle bl.a. relateret til køn. Langt flere drenge end piger får diagnosen, og piger og kvinder får typisk en senere diagnose. 

”Som altid med forskning, så begynder det i virkeligheden med et studie, hvor vi finder nogle svar, men hvor der også opstår nye spørgsmål. Vi vil gerne gå meget dybere ind i de her sammenhænge, så det her studie er et springbræt til at komme videre,” siger Jakob Grove.