Ældgammelt DNA sladrer om menneskets sygdomme og forfædre
Ny forskning publiceret i Nature giver helt ny viden om, hvor vi stammer fra, og hvordan sygdomme har udviklet sig.
FORTIDENS ARVEMASSE TVINGES TIL AT TALE
Fire forskningsartikler i Nature viser, at analyser af tusindvis af år gammelt DNA kan følge sygdommes genetiske spor og geografiske oprindelse meget langt tilbage i tid. Analyserne kan også give detaljerede billeder af bl.a. fortidig migration – og leverer samtidig en forklaring på et hidtil uløseligt spørgsmål om multipel sklerose (MS).
Download materiale
Prof. and Director, Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre, Globe Institute, University of Copenhagen, Denmark, Prof,. University of Cambridge, UK.
Med udgangspunkt i de første undersøgelser af verdens hidtil største datasæt på arvemassen fra 5000 gamle skeletter fra mennesker udgravet i Europa og det vestlige Asien (Eurasien), kan et internationalt forskerhold under ledelse af eksperter fra Københavns Universitet nu i fire Nature-artikler præsentere helt ny viden om bl.a. folkevandringsmønstre og om oprindelsen af genvarianter, der giver øget risiko for sygdomme.
The ambition is to characterize the evolutionary paths and processes, which led to the genetic architecture of brain disorders, and other human traits and common diseases in contemporary humans, as well as diseases caused by infectious pathogens.
The is located at the Section for GeoGenetics at the GLOBE Institute, University of Copenhagen and headed by Professor Eske Willerslev and co-principal investigators Professor Thomas Werge and Rasmus Nielsen.
