Â鶹Éç

Om projektet

Blodhjernebarrieren (BBB) ​​tillader kun en meget specifik undergruppe af molekyler at komme ind i hjernen. Udviklingen af ​​radioaktivt mærkede midler til positron-emissionstomografi af hjernemål er således en tidskrævende proces. I modsætning hertil kan meget specifikke monoklonale antistoffer (mAb) eller deres enkeltkædede variable fragmenter (scFv) udvikles inden for en relativt kort tid.

På grund af deres størrelse og polaritet blev mAb indtil for nylig anset for at være uegnede til at målrette proteiner såsom receptorer i hjernen. Dog kan aktiv transport f.eks. via transferrinreceptoren er for nylig blevet opnået, hvilket muliggør transport af radioaktivt mærkede nanostrukturer ind i hjernen. Billedkontrasten var imidlertid lav, og selektiv binding kunne først detekteres efter tre dage. Dette er ikke overraskende, da kun en begrænset mængde antistof kan krydse BBB, og udskillelsen af ​​cirkulerende mAb i blodet forbliver langsom. Derfor skal langlivede radionuklider bruges til at tilpasse den biologiske halveringstid med det radioaktive henfald. Dette fører til uacceptabelt høje stråledoser for patienter eller raske forsøgspersoner.

Derfor forsøger Markus Staudt med dette projekt på at udvikle en ny tværfaglig platformteknologi til at accelerere udskillelsen af ​​radionuklider fra blod og derved væsentligt øge mål-til-baggrund-forholdet. Dette vil som sådan gøre mAb og scFv egnede til klinisk billeddannelse af neurologisk vigtige mål for at forbedre diagnosticering og behandling af hjernesygdomme.