�鶹��

Kvinder med diagnosen endometriose, som er livmodervæv, der gror uden for livmoderen, har 20 pct. større risiko for at få blodprop i hjertet eller slagtilfælde sammenlignet med kvinder uden diagnosen. Det har Læge og ph.d.-studerende Eva Havers-Borgersen fra Hjertecenteret på Rigshospitalet vist i et stort, nyt registerstudie med næsten 300.000 kvinder. En ud af ti kvinder i den fødedygtige alder lider af endometriose så sammenhængen er relevant for mange kvinder. 

Eva Havers-Borgersen har tidligere vist, at svangerskabsforgiftning også kan kædes sammen med hjerte-kar-sygdom, og det studie vakte oprindelig hendes interesse for kønsspecifikke risikofaktorer. 

”Jo mere jeg dykkede ned i sammenhængen mellem kvindesygdomme og hjerte-kar-sygdom, desto mere overrasket blev jeg over, hvor lidt forskning, der er på området, og også hvor underdiagnosticerede kvindesygdomme er,” fortæller hun. 

Det var som at åbne et helt nyt kapitel i kardiologien, og derfor har Eva Havers-Borgersen også i de seneste par år forfulgt det spor, og har lagt flere artikler til sin allerede lange liste over videnskabelige publikationer indenfor hendes to andre kerneområder: hjerteklapbetændelse og medfødt hjertesygdom. 

Derfor og for andre kvaliteter som for eksempel dygtig formidling af forskning både i faglige og mere brede kredse, grundig vejledning af studerende og en særlig empati i patientkontakten, er hun blandt modtagerne af �鶹��s Talent Prize 2024. 

Fik lov at gå egne veje

Lægefaget var oplagt for Eva fra den dag, hun som barn fik fingrene i en børne-billed-bog om kroppen. Og interessen for kredsløbet kom af sig selv senere, da hun dyrkede tennis på eliteplan. Siden landede hun som medicinstuderende på Hjertecenteret og fandt her sit faglige speciale. 

”Kardiologien er meget forskningsbaseret. Og der er hele tiden et drive for at blive bedre både som klinikere og forskere. Og det synes jeg, er meget inspirerende at være en del af,” siger hun.

”Jeg har været enormt heldig at møde nogle mennesker, som jeg har arbejdet rigtig godt sammen med, og som virkelig har givet mig plads til, at jeg også kunne gå mine egne veje med det, jeg synes er spændende.”

Som nævnt har hun en særlig interesse i hjerteklapbetændelse, og hun kan faktisk kalde sig international ekspert. For hun har været inviteret med i en arbejdsgruppe under ”The American Heart Association” for at skrive kliniske anbefalinger for diagnostik og behandling af hjerteklapbetændelse hos patienter med pacemakere og andre elektroniske hjerte-implantater. 

Forskning i medfødte hjertesygdomme står også højt på dagsordenen.  ”Det er en ung og sårbar patientgruppe. Og det er patienter, som oftest har nedsat levetid. Så ved at lave målrettet forskning for dem, drømmer jeg om, at man kan forbedre deres livskvalitet og deres levetid i den sidste ende.”

Kvinder bliver skilt ud  

Lige nu er hun dog mest optaget af at afdække sammenhængen mellem kvindesygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

Og hun indrømmer, at før hun selv faldt over det her ”hul” i forskningen, var hun heller ikke særligt opmærksom på kønsspecifikke risikofaktorer. 

”Jeg har aldrig spurgt en kvindelig kardiologisk patient, om hun har haft svangerskabsforgiftning eller endometriose. Det har bare ikke været en del af min bevidsthed, men det synes jeg, at vi bør integrere i vores møder med patienterne, og det bør også indgå i anbefalinger og vejledninger,” siger hun. 

En særlig oplevelse på den store europæiske kardiologi-kongres ESC i London, hvor hun præsenterede studiet om endometriose, har kun styrket motivationen. 

”På kongressen var der en session, der hed ”særlige befolkningsgrupper”, og en af dem var ”kvinder”,” fortæller hun. 

”Kvinder udgør halvdelen af verdens befolkning, og alligevel bliver vi proppet i sådan en kasse.” 

Hun bemærkede også, at både oplægsholdere og deltagere i sessionen overvejende var kvinder. Så der er nok at tage fat på. Og det gør hun.

Drømmer om sin egen kohorte

Eva Havers-Borgersen er blandt andet i gang med et studie sammen med forskere fra obstetrisk afdeling på Rigshospitalet, hvor de vil følge en gruppe af kvinder med tidligere svangerskabsforgiftning, for at se, hvordan det går dem fremadrettet.

Drømmen er selv at etablere en større kohorte, det vil sige en stor gruppe af kvinder, hun kan følge over tid. 

”Jeg vil gerne følge en gruppe af unge kvinder, og se hvad de har eller har haft af kvindespecifikke sygdomme, altså har de endometriose, har de haft svangerskabsforgiftning osv. Og så følge dem fremadrettet i en lang årrække og se, hvordan det går dem.”

Hun vil også gerne undersøge mulighederne for at forebygge, at kvinderne får hjerte-kar-sygdom. 

”Det kunne være interessant at undersøge, om vi kan gøre et eller andet for at minimere deres risiko. Måske give dem en form for anti-inflammatorisk medicin, for inflammation ser ud til at være drivende for mange af de her sygdomme.”

Eva Havers-Borgersen har netop afleveret sin Ph.d.-afhandling og skal arbejde som klinisk læge i det nye år. Det ser hun frem til.

”Jeg elsker at forske, men jeg brænder mest for arbejdet i klinikken og patienterne. Og det er også ønsket om at blive en bedre kliniker, der driver min forskning,” siger hun. 

Derfor vil hun også stadig forske. Og faktisk har hun besluttet, at hun med forsknings-delen af prisen på 200.000 kr. vil købe sig fri til at forske sideløbende med det kliniske arbejde. Den personlige del af prisen,100.000 kr., er også øremærket til noget, der har med hjerter at gøre. 

”Lige to dage før jeg fik prisen, friede min kæreste til mig. Så den del af prisen skal gå til vores bryllup.”