�鶹��

Hovedpiner udgør lidt af en hovedpine for forskerne – i overført forstand. For selv om de i de seneste år har fundet flere biokemiske mekanismer bag de trykkende, dunkende eller jagende hovedsmerter, har de endnu ikke kortlagt de komplekse mekanismer, der kan udløse et hovedpineanfald.

Men neuroforsker, ph.d. - studerende Haidar M. Al-Khazali fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup er godt i gang med at afdække, hvordan hovedpiner opstår.

”Vi ved, at en hovedpine har en begyndelse og en slutning. Og det fascinerer mig, at hovedpiner har sådan en tænd-sluk-knap. Den vil jeg gerne finde,” siger han.

Og han har allerede gjort en vigtig opdagelse. Haidar M. Al-Khazali har i forsøg med frivillige hovedpinepatienter fundet ud af, at de samme stoffer kan udløse hovedpine på tværs af tre typer af hovedpine: migræne, klyngehovedpine og posttraumatisk hovedpine, som er hovedpine efter hjernerystelse. Forsøg med raske personer viser, at stofferne hos raske kun udløser en mild og forbigående hovedpine.

”Når patienterne får de her stoffer, så får de et anfald af den form for hovedpine, de i forvejen lider af. Der er altså nogle fælles molekylære mekanismer bag de tre hovedpinetyper. Og det betyder, at man måske kan finde en fælles løsning på problemet,” forklarer han.

Opdagelsen af de fælles hovedpinetriggere er en af grundene til, at Haidar M. Al-Khazali har fået �鶹��s talentpris. 

Andre grunde er hans vedholdenhed, hans evner for samarbejde og mentorskab, og dedikation til forskningen. Han har været og er vejleder for en lang række studerende, og sidder som bestyrelsesmedlem i Dansk Hovedpine Selskab. 

Han giver andre hovedpine – i forsøg 

En stor del af Haidar M. Al-Khazalis forskning går ud på at give andre mennesker hovedpiner. Det lyder måske mærkeligt, men det giver god mening, for det har vist sig at have stort potentiale til at finde nye behandlinger. 

”Den humane provokationsmodel” hedder metoden, som Haidar M. Al-Khazali og andre hovedpineforskere anvender. Flere end 250 af den slags forsøg har han udført alene under sin ph.d. 

Forsøgene foregår ved at frivillige forsøgspersoner får et stof, som de enten skal sluge, eller have via drop i en blodåre. Og så ligger de på en briks og venter på, at hovedpinen kommer. 

”Vi følger deltagerne, mens de får hovedpine og de krydser af på et skema blandt andet hvor hovedpinen sidder, hvilken form for smerte, de oplever og hvor ondt det gør. På den måde tester vi en lang række forskellige stoffer,” forklarer Haidar M. Al-Khazali. 

Han understreger, at patienterne når som helst kan bede om at afbryde forsøget, og så får de smertestillende medicin.

Stofferne, som han tester, er mange og forskellige. Det kan være naturlige såkaldte neurotransmittere, altså signalstoffer, eller andre medicinske substanser. 

Blandt de substanser, Haidar M. Al-Khazali har testet, er et blodtryksregulerende middel, som i et tidligere forsøg på Hovedpinecenteret har vist sig at udløse migræne hos migrænepatienter. Han har nu testet det både på patienter med klyngehovedpine, og patienter med posttraumatisk hovedpine, og har fundet, at stoffet kan udløse klyngehovedpine hos dem med klyngehovedpine, og migrænelignende hovedpine hos dem med posttraumatisk hovedpine. Det tyder igen på en fælles udløser-mekanisme. 

Karudvidelse og kalium er nøglerne 

De stoffer, som Haidar M. Al-Khazali har fundet som fælles triggere for de tre hovedpinetyper er såkaldt vasoaktive stoffer, som enten udvider eller indsnævrer blodkarrene.

Det er forskernes teori, at nøglen til hovedpinen findes i karrenes udvidelse, som sker fordi stofferne får kaliumkanalerne i karrenes glatte muskelceller til at åbne sig. Kaliumkanaler er små porte, som er med til at regulere cellens elektriske aktivitet ved at åbne og lukke for passage af elektrisk ladede partikler, såkaldte kalium ioner. En uhyre vigtig mekanisme i mange af cellens processer. 

”Vi mener, at kombinationen af, at kalium ryger ud af karrenes glatte muskelceller, og at karrene udvider sig, fører til, at nerveenderne i hjernehinden bliver aktiveret, og sender signaler via hjernestammen til smertecenteret i hjernen.” 

Vejen til ny medicin

Som læge møder Haidar M. Al-Khazali dagligt mennesker, som er forpinte af deres hovedsmerter. Han håber derfor, at forskningen kan føre til udvikling af nye behandlinger.

”Det kan være målrettet medicin, som blokerer et bestemt stof, en særlig receptor eller de specifikke kaliumkanaler, der er involveret,” forklarer han. 

Og behovet er stort, også selv om der siden 2018 er kommet biologiske lægemidler på markedet, som kan forebygge migræne hos en stor del af migrænepatienterne. 

Lægemidlerne bygger på såkaldt monoklonale antistoffer, som er laboratoriefremstillede antistoffer. I modsætning til kroppens mange forskellige naturlige antistoffer, som immunsystemet sætter ind mod infektioner, bakterier og andre skadelige stoffer, er de monoklonale antistoffer identiske og målrettet et bestemt stof.

”De nye midler er effektive, men virker kun for halvdelen af patienterne. Og det er jo fordi der er flere veje til Rom – der er flere substanser, som påvirker processerne bag hovedpinen,” siger han.

Haidar M. Al-Khazalis vision er, at patienterne en dag kan komme til en hovedpineklinik og ligesom i provokationsforsøgene kan blive testet for hvilke stoffer, de reagerer på, og så få en slags ”modgift” i form af monoklonale antistoffer. 

”Det vil være fantastisk, hvis vi en dag har tre-fire godkendte præparater, som blokerer for de bestemte substanser, som udløser hovedpine,” siger Haidar M. Al-Khazali.

”Så skal patienterne højest komme her tre-fire gange, før vi har fundet en behandling, som passer til lige netop deres behov. I dag går der måneder med at prøve det ene præparat efter andet.”

Hovedpine har store personlige og socioøkonomiske følger. Ifølge Dansk Hovedpine selskab, er der hver dag året rundt omkring 200.000 mennesker i Danmark, som har hovedpine. Og man regner med, at hovedpine resulterer i 3 millioner sygedage årligt.