�鶹��

Et dobbeltsidet angreb på kræftsvulster indenfor flere former for kræft bliver måske muligt med ny kræftmedicin, som forskere på Rigshospitalet har udviklet. De går målrettet efter både kræftceller og de bindevævsceller, som understøtter kræftsvulsten. Dermed rammer de mere effektivt. 

Ingen kæde er stærkere end det svageste led, siger man. Det gælder også kræft. I en tumor bor kræftceller side om side med bindevævsceller, et naboskab, som tjener kræftcellerne vel, fordi bindevævet i og omkring tumoren understøtter kræftcellerne. Men bindevævets celler udgør samtidig en svaghed. Naboskabet kan nemlig udnyttes til at slå kræftcellerne ihjel.

Det er baggrunden for udviklingen af ny kræftmedicin, som forskningsleder, cand.scient.ph.d. Lars Henning Engelholm står i spidsen for på Rigshospitalet og forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet.

Lars Henning Engelholm har sammen med sin forskningsgruppe og andre forskere på Finsenlaboratoriet udviklet et lægemiddel, der målrettet rammer både kræftceller og de støttende bindevævsceller med cellegifte, som kan trænge gennem cellemembraner og sprede sig til nabocellerne. 

”Nogle gange er hovedparten af en tumor bindevæv. Og de her bindevævsceller sidder meget tæt sammen, og danner nærmest en fysisk barriere omkring de inderste kræftceller i tumoren, hvor lægemidler generelt har svært ved at trænge ind,” forklarer Lars Henning Engelholm.

”Så derfor håber vi, at vi får et mere effektivt tumor-drab med den her dobbelte effekt.” 

Lægemidlet er i første omgang udviklet til bugspytkirtelkræft, men forskerne har planer om at teste det på en række andre kræftformer.

Lars Henning Engelholm har netop modtaget 5 mio. kr. i Frontier Grants fra �鶹��. 

”Rigshospitalet og Københavns Universitet ejer de kommercielle rettigheder til projektet, men på grund af de enorme udgifter, som lægemiddeludvikling kræver, har de ikke selv mulighed for at bringe lægemidlet frem til klinisk afprøvning. Så vi er superglade for, at vi får midler til at modne projektet som investeringscase,” siger han. 

”Trojanske heste” snyder sig ind i cellerne

Det nye lægemiddel tilhører en type af kræft-lægemidler, antistof konjugat-terapi, også kaldet ADC (antibody drug conjugate), som i de seneste år har vakt stor interesse. I omkring tyve år har forskere internationalt arbejdet med ADC, og i dag findes 14 godkendte lægemidler, og flere er på vej. 

Forskerne på Rigshospitalet er blandt dem, der har bidraget til udviklingen. Lars Henning Engelholm har bl.a. været med til at føre et ADC fra laboratoriet til kommerciel færdigudvikling i en virksomhed, som inden længe kan indlede kliniske forsøg med lægemidlet. 

”Den case gav mod på at udnytte den viden, vi nu ligger inde med, til at ramme nogle andre cancerformer. For vi ved, hvordan ADC skal opføre sig, og har ekspertisen til at arbejde med det,” siger han.

ADC består af to dele: Antistof og potente cellegifte. Deraf betegnelsen konjugat, som betyder forbindelse.

Antistoffet fungerer som en slags målsøgende missil. ADC er nemlig målrettet bestemte proteiner, såkaldte antigener, på overfladen af kræftcellerne, som antistoffet er designet til at genkende.

Og da antigenerne sjældent findes i raske celler, men til gengæld i meget højere niveauer på kræftceller, påvirker behandlingen færre raske celler.  Det betyder færre bivirkninger og et mere potent lægemiddel sammenlignet med traditionel kemoterapi.

Men antistoffet er ikke alene målsøgende. Det fungerer også som nøgle i en lås. Når det binder sig til antigenerne, kan ADC trænge ind i cellen. Og lægemidlet er designet sådan, at cellegiftene ikke aktiveres, før ADC er inde i cellen.

Lars Henning Engelholm kalder konjugaterne for ”trojanske heste”, fordi de er ugiftige, så længe de cirkulerer i blodet, men de rummer en dødbringende last, som frigives, så snart de er inde i cellen.

Patienterne mangler en behandling

Nogle hurtigt voksende kræftformer danner særligt store mængder af et bestemt antigen, en receptor, som hedder uPAR. Det er den, som Lars Henning Engelholm og hans team arbejder med. 

”Der er ret mange cancerformer, som opregulerer den her receptor, og altså producerer meget af det,” forklarer Lars Henning Engelholm.

Forskerne valgte at udvikle ADC til bugspytkirtelkræft i første omgang, fordi det er den cancerform, hvor uPAR er mest opreguleret, og fordi patienterne har en dårlig prognose. 

”Jeg er ansat på Rigshospitalet, og lægerne siger: kom med det. Vi mangler noget til de her patienter. Bugspytkirtelkræft er den mest dødelige kræftform, der findes, så vi vil gerne gå videre med den.”

En særlig fordel ved uPAR er, at kræftcellerne påvirker cellerne i bindevævet i og omkring en tumor til også at producere uPAR i store mængder, og det gav muligheden for at ramme kræftcellerne fra to sider.

At konjugatet virker effektivt har forskerne vist i forsøg på mus. Nu er de klar til næste skridt.

De skal i de 18 måneder, som er dækket af Frontier Grants, løse en række opgaver for at kunne udvælge den optimale lægemiddelkandidat. 

Forskerne skal vælge et antistof og tilpasse det mennesker, for det, de hidtil har arbejdet med, kommer fra mus. De skal også identificere de mest velegnede cellegifte, og beskrive med hvilke stoffer og doser, konjugatet opnår den største effekt med færrest bivirkninger.

Og så skal de tegne en bivirkningsprofil på lægemidlet, og endelig undersøge, om medicinen har potentiale til behandling af flere typer af kræft. 

Selv om der er et stykke vej og en hel del finansiering, der skal falde på plads, inden lægemidlet kan nå frem til patienterne som infusion eller injektion, udgør de næste 18 måneder et vigtig skridt i den retning, mener Lars Henning Engelholm.

”Nu gør vi lægemidlet klar til investorer, og så kan man altså inden for en absolut overskuelig fremtid bringe det frem til patienterne, og det er det, vi rigtig gerne vil. Det er drivkraften for os.”

Læs mere om Frontier Grant bevillingen:

Frontier Grants

Frontier Grants facilitate transitions from basic research to attractive prospects for biotech investors