Anton Pottegård
Farmakologi: Anton vil lære os at bruge medicin bedre
Med knap 400 videnskabelige artikler har Anton Pottegård allerede bidraget væsentligt til vores viden om anvendelsen af lægemidler. Men for ham udgør forskningen kun halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel er formidlingen af resultaterne til de mennesker, der skal bruge lægemidlerne i hverdagen.
Overgangsalder, øjenbetændelse, COVID-19 vacciner og blodtrykssænkende medicin. Nævn et sundhedsrelateret emne, og Anton Pottegård har lavet et videnskabeligt studie om det.
Med sine 39 år har Anton Pottegård allerede nu publiceret mere i sin forskerkarriere, end de fleste når på et helt liv; hans CV tæller i øjeblikket 394 videnskabelige artikler om anvendelsen af forskellige lægemidler, og der kommer løbende flere til.
Men det er ikke kun publicering af forskningsresultater, der driver ham. Det er også lysten til at formidle sin forskning til andre forskere, læger og almindelige mennesker.
”Med tiden har jeg indset, at det at få idéen til studiet og publicere kun er halvdelen af opgaven. Resultaterne skal også ud og gøre en forskel,” siger Anton Pottegård, der har fået 鶹 Young Investigator Prize 2025 for sin forskning i lægemidler.
”Jeg brugte de første ti år som forsker på at arbejde som en gal for at lære håndværket og opbygge en infrastruktur, en position og en forskergruppe. Nu handler det om på bedste måde at udnytte den position og de ressourcer, jeg har fået bygget op, til at flytte så meget som muligt,” siger Anton Pottegård.
Professor som 32-årig
Anton Pottegård har skrevet sin ph.d. om farmakoepidemiologi, doktordisputats inden for samme område, han blev professor som kun 32-årig – og har undervejs nået at etablere sin egen forskningsgruppe.
For mig står visionen om at tage ansvar for forskningsgruppen øverst nu. Jeg vil gerne bruge den platform og de erfaringer, vi har gjort os, til at skabe en dynamisk gruppe, som kan rumme folk dér, hvor de nu er i livet.
Han var ikke mange år inde i sin forskerkarriere, før han indså, at hans forskning i anvendelsen af lægemidler faktisk også kunne gøre en forskel for rigtig mange mennesker. For eksempel hans analyser af, om forskellige lægemidler kunne øge risikoen for at få kræft.
”Det blev stort område for mig, fordi vi i Danmark har meget bedre data til at se på området end andre steder i verden. Med den styrke kom der også et kæmpeansvar, for hvis der kommer et dårligt studie ud, som anklager et lægemiddel for at give cancer, så er der næsten kun os tilbage her i Danmark til at svare på, om det er sandt eller ej,” siger Anton Pottegård.
For eksempel blev der i 2014 udgivet et studie, som indikerede, at lithium gav nyrekræft. Det gjorde de danske patienter, som var på lithium-behandling, bekymrede for, om de skulle skifte medicin. Men Anton Pottegårds gruppe kunne lave et studie på danske data, som ikke viste en sammenhæng til nyrekræft.
Computeranalyse tog 27 dage
I 2014 fik Anton Pottegård den idé at køre en analyse på computeren, der undersøgte risikoen for mange forskellige typer af kræft i alle mulige lægemidler. Det blev en omfattende analyse, som tog 27 dage at køre på computeren – og som brød med den måde, man normalt arbejdede inden for feltet. Men ud af kæmpeanalysen dukkede der en række nye og stærke sammenhænge op, blandt andet mellem det blodtryksænkende lægemiddel hydrochlorthiazid og hudkræft.
”Det er nok dét af mine resultater, der har flyttet flest menneskers behandling. I dag har mere end 100.000 danskere skiftet behandling fra hydrochlorthiazid til et andet lægemiddel. Studiet er blevet repliceret verden over, lægemiddelmyndighederne har anerkendt hudkræft som en bivirkning, og patienterne har skiftet medicin,” siger han.
Lynhurtig analyse af COVID-vaccine
Anton Pottegårds forskningsgruppe har efterhånden fået indarbejdet nogle procedurer, så de ret hurtigt kan undersøge en mistanke om, hvorvidt et lægemiddel giver bivirkninger. Det viste sig at være en fordel i 2021 under COVID-19 pandemien, hvor en specifik vaccine var mistænkt for at give blodpropper. Anton Pottegård blev af myndighederne bedt om lave et lynhurtigt studie for at afklare, hvor stor risikoen egentlig var.
”Vi har flere gange lavet akutte studier for at understøtte myndighederne. Når det lykkes rigtig godt, er der ikke nogen, som når at opdage det. For så når vi at hjælpe myndighederne med at afkræfte en risiko, før det overhovedet er noget, der bekymrer patienterne,” siger Anton Pottegård.
I dette tilfælde var sagsgangen vitterlig lynhurtig: Seks dage gik der fra Anton Pottegårds forskningsgruppe forslog studiet og til de leverede svar til myndighederne. Kort tid efter besluttede de danske myndigheder at stoppe brugen af den pågældende vaccine.
Hjælper praktiserende læger med afmedicinering
Men Anton Pottegård undersøger ikke kun bivirkninger for enkelte lægemidler – han forsøger også at bidrage til det store billede: Sammen med Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har han netop færdiggjort en retningslinje om afmedicinering af skrøbelige ældre patienter. Et emne, der presser sig på, fordi polyfarmaci – brugen af mange lægemidler hos den samme patient – er et stigende problem hos den voksende ældre befolkning.
”Efterhånden har vi fået så mange effektive lægemidler, at hvis læger på alle områder laver hver deres guideline for behandlingen af en sygdom, så kan det godt være svært at være 85 år og fejle flere forskellige ting. For så bliver man dynget til i lægemidler,” siger Anton Pottegård.
”Jeg og mine kolleger forsøger på forskellige måder at bidrage til, hvordan man skal prioritere medicineringen, særligt hos dem i en høj alder. Så man kan få en systematisk tilgang til at revurdere og eventuelt stoppe med et lægemiddel. For vi er ikke lige så gode til at revurdere medicinen, som vi er til at ordinere den,” tilføjer Anton Pottegård.
Fokus på lederrollen
Anton Pottegårds forskningsgruppe tæller nu 47 personer - med forskellige faglige baggrunde – og det medfører et større fokus på rollen som gruppeleder:
”Jeg har nogle ret vidunderlige kolleger. Vi har særligt mange yngre forskere, som er meget talentfulde. Det betyder også, at jeg kan træde lidt tilbage og fokusere på at give dem de rigtige rammer, så de til gengæld kan fokusere på sagen og blive endnu dygtigere. Talentudvikling og karriereopbygning er en stor del af det, jeg synes er spændende ved at opbygge en forskergruppe,” siger Anton Pottegård og tilføjer:
”For mig står visionen om at tage ansvar for forskningsgruppen øverst nu. Jeg vil gerne bruge den platform og de erfaringer, vi har gjort os, til at skabe en dynamisk gruppe, som kan rumme folk der, hvor de nu er i livet. Og samtidig vil jeg gerne opretholde det fantastiske arbejdsmiljø, vi har i afdelingen, så de unge forskere kan udvikle sig fagligt.”
Hydrochlorthiazid
I 2017-18 publicerede Anton Pottegård og hans kolleger en række studier, der viste, at den blodtrykssænkende medicin hydrochlorthiazid øger risikoen for at få hudkræft. Resultaterne er senere blevet bekræftet på data fra andre lande og har ført til, at hydrochlorthiazid er kommet på listen over kræftfremkaldende stoffer hos International Agency for Research on Cancer.
COVID-19 vaccine
En af de første vacciner mod COVID-19 blev mistænkt for at øge risikoen for blodpropper. Anton Pottegård stod i spidsen for den dansk-norske afdækning af bivirkninger ved vaccinen, som var medvirkende til, at brug af vaccinen blev stoppet i Danmark i 2021.
Vælg Klogt-anbefaling om øjenbetændelse
Anton Pottegårds forskningsgruppe har lavet et registerstudie om øjenbetændelse, der har dannet baggrund for et samarbejde med Vælg Klogt-organisationen. Det førte i september 2025 til en anbefaling om, at milde tilfælde af øjenbetændelse ikke skal behandles med antibiotika. Studiet viste, at der er et højt forbrug af øjenantibiotika i Danmark, som varierer meget på tværs af landet.
