Talent Prize 2025

Rune Häckert Christensen

Hovedpine: Rune vil finde de basale mekanismer bag hovedpinesygdomme

Physician, PhD student
Danish Headache Center, Rigshospitalet

Ved hjælp af dyreforsøg og avancerede MR-scanninger af hovedpinepatienter er det lykkedes Rune Häckert Christensen at kortlægge mekanismer i hjernen, der er ansvarlige for hovedpinesygdomme og måske kan bruges til at udvikle nye behandlinger.

Mange neurologiske sygdomme er stadig lidt af en gåde for forskerne – ikke mindst hovedpinesygdomme. Det var også årsagen til, at Rune Häckert Christensen valgte neurologien, da han som medicinstuderende skulle finde et forskningsområde, han havde lyst til at fordybe sig i. 

Vores resultater giver overbevisende dokumentation for, at personer med migræne har ændringer i hjernens smertebehandlende områder.
Rune Häckert

”Jeg blev tiltrukket af hovedpinesygdomme, fordi der fortsat er mange ting, som er uafklarede samtidig med, at der er et stort udækket behandlingsbehov. Inden for andre specialer er der mange sammenhænge, der allerede er forstået og sat i system,” siger Rune Häckert Christensen, der har modtaget 鶹 Talent Prize for sin forskning i migræne og post-traumatisk hovedpine.

Hans forskningsinteresse fik ham til at kontakte Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet. Det blev starten på et samarbejde, som udviklede sig til, at han både lavede kandidatspeciale og ph.d. på centeret om MR-skanninger af hovedpinepatienter.

Migrænens fingeraftryk i hjernen

Normalt er videnskabelige studier af MR-skanninger lavet på en mindre gruppe patienter. Men i Rune Häckert Christensens tilfælde udførte han sammen med sit team omkring 1.000 MR-skanninger under sit ph.d.-forløb – både på patienter med migræne, post-traumatisk hovedpine og raske personer. Studierne inkluderede omkring tre gange flere patienter end lignende studier af MR-skanninger. 

Illustration showing Structural brain changes in migraine
Billedet her viser, at bestemte smertebehandlende dele af hjernebarken, cingulate cortex, har et større overfladeareal hos patienter med migræne (illustration: Rune Häckert Christensen).

Et af de væsentlige fund i Rune Häckert Christensens forskning var, at migræne var forbundet med ændringer specifikt i de dele af hjernen, som behandler smerter. Det adskilte sig fra mange tidligere studier, hvor man med et mindre antal deltagere havde fundet mere spredte forandringer. 

”Vores resultater giver overbevisende dokumentation for, at personer med migræne har ændringer i hjernens smertebehandlende områder. For eksempel så vi hos personer med migræneanfald, at bestemte smertebehandlende områder reagerede kraftigere på lys og synsstimulation. Det er med til at forklare, hvorfor personer med migræne bliver overfølsomme over for lys, når de har et anfald, og for eksempel lægger sig ind i mørkt rum og søger hvile,” siger Rune Häckert Christensen. 

Bindeled mellem aura og hovedpine

Hans forskning undersøgte to typer af migræne – migræne med og migræne uden aura. Personer med aura oplever typisk forbigående synsforstyrrelser, før de får deres migrænehovedpine. Det fungerer for mange som en slags forvarsel.

”Hos patienterne med aura viste vores scanninger tegn på inflammation i synscentret bagest i hjernen – netop det område, som er ansvarlig for synet og aurasymptomerne,” siger Rune Häckert Christensen. 

”Der har været i årtier været en teori fra dyremodeller om, at auraen starter en inflammationstilstand som efterfølgende fører til migræne. Inflammationen er altså en slags bindeled, men har været meget svær at påvise hos mennesker. Vores fund er blandt de allerførste og mest robuste, der understøtter, at dette faktisk forekommer hos personer med migræne med aura.”

Overlap med post-traumatisk hovedpine

Hans forskning undersøgte to typer af migræne – migræne med og migræne uden aura. Personer med aura oplever typisk forbigående synsforstyrrelser, før de får deres migrænehovedpine. Det fungerer for mange som en slags forvarsel.

”Hos patienterne med aura viste vores scanninger tegn på inflammation i synscentret bagest i hjernen – netop det område, som er ansvarlig for synet og aurasymptomerne,” siger Rune Häckert Christensen. 

”Der har været i årtier været en teori fra dyremodeller om, at auraen starter en inflammationstilstand som efterfølgende fører til migræne. Inflammationen er altså en slags bindeled, men har været meget svær at påvise hos mennesker. Vores fund er blandt de allerførste og mest robuste, der understøtter, at dette faktisk forekommer hos personer med migræne med aura.”

Migræne starter måske udenfor hjernen   

Illustration of Neuroinflammation in migraine with aura
Patienter med migræne med aura har tegn på inflammation i hjernen sammenlignet med raske kontroller. Billedet viser, at personer med migræne med aura har tegn på øget vandindhold i synsdelen af hjernen (varme farver), som ses ved inflammation (illustration: Rune Häckert Christensen).

For nærmere at forstå de mekanismer, der udløser migræne og hovedpine, tog Rune Häckert Christensen til Harvard Medical School i Boston, USA, hvor han arbejdede som post doc med højtspecialiserede neurokirurgiske dyreforsøg på rotter.

Ligesom mennesker har rotter bestemte smertefølsomme nervefibre, som fortæller dem, når noget gør ondt. At undersøge netop de nervefibre, som er ansvarlige for migræne og hovedpine er meget vanskeligt og udføres kun ganske få steder i verden – blandt andet i Boston. Så her kunne Rune Häckert Christensen måle aktiviteten direkte i de smertefølsomme nervefibre, der sender smertesignaler til hjernen. 

Formålet var at undersøge, hvordan bestemte signalstoffer kan udløse migræneanfald – og om dette sker indeni eller udenfor hjernen. Særligt det migræne-udløsende signalstof PACAP var interessant:

”I forskningen i Boston fandt vi, at PACAP aktiverer de smertefølsomme fibre udenfor hjernen, som menes at udløse migræne. Dette forklarer, hvordan PACAP starter et migræneanfald,” siger Rune Häckert Christensen og forklarer:

”Det tyder på at vi kan stoppe migræneanfald ved at blokere PACAP signalering allerede uden for hjernen – og dermed undgå generende kognitive bivirkninger forbundet med lægemidler, der trænger ind i hjernevævet. Håbet er, at PACAP-blokering kan blive en ny behandling på linje med CGRP-antistoffer. De er lige nu er blandt vores bedste behandlinger, men det er desværre kun omtrent halvdelen af patienterne som oplever god effekt.”

Der mangler forskning

Rune Häckert Christensens forskning har primært koncentreret sig om at kortlægge de basale mekanismer ved hovedpinesygdomme. Men han håber, at hans forskning med tiden kan føre til udvikling af nye effektive behandlinger. 

Rune Häckert Christensens er nu i gang med sin KBU (Klinisk basisuddannelse), som er første skridt på vejen til at blive speciallæge – og forsker aktivt ved siden af det kliniske arbejde. 

”Tanken er, at jeg skal være speciallæge i neurologi. Forskningen og det kliniske arbejde supplerer hinanden, og jeg har tænkt mig at kombinere det i fremtiden. For hver gang vi står med en patient, hvor vi ikke kan tilbyde mere behandling, skyldes det, at der ikke er forsket mere på området,” siger Rune Häckert Christensen.

”Derfor er jeg også meget taknemmelig for at have fået 鶹s Talent Prize. For det er en flot anerkendelse til at kunne fortsætte det vigtige arbejde,” siger han.

Hovedpinetyper

Der findes en række forskellige typer af hovedpine, men i sin forskning har Rune Häckert Christensen fokuseret på disse to: 

  • ѾæԱ:

Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme. Migræne kommer i anfald, som varer 4-72 timer, og typisk medfører både hovedpine og følgesymptomer som kvalme og lyd- og lysfølsomhed. Hovedpinen sidder oftest i den ene side af hovedet og kan være pulserende eller dunkende. 

En tredjedel af alle med migræne har aura. Det betyder, at man i forbindelse med hovedpinen kan have symptomer som syns-, føle- eller taleforstyrrelser.

  • Post-traumatisk hovedpine:

Vedvarende post-traumatisk hovedpine er en af de hyppigste følger af hjernerystelse. Op til hver tredje har stadig hovedpine et år efter hjernerystelsen. Ofte vil hovedpinen ligne migræne eller spændingshovedpine eller en blanding af de to typer hovedpine.

Der findes endnu ikke målrettede behandlinger specifikt til denne type hovedpine. I dag behandles patienterne derfor med lægemidler beregnet til enten migræne eller spændingshovedpine alt efter, hvordan den post-traumatiske hovedpine kommer til udtryk hos den enkelte patient.

Rune Haeckert