�鶹��

”Det er rigtig spændende at kigge på, hvordan organerne kan spille sammen. Altså at man kan fejle noget ét sted i kroppen, som samtidig kan føre til hjertesygdom – enten som resultat af sygdommen selv eller behandlingen.”

Sådan siger Adelina Yafasova, der er ph.d.-studerende på Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet og har modtaget �鶹�� Talent Prize 2025. Hun begyndte at forske på bachelor-delen af medicinstudiet, og hendes forskning har allerede ført hende rundt til flere medicinske specialer. 

”Jeg ser egentlig ikke mig selv som hjerteforsker. Jeg ser mig selv som forsker i det tværfaglige, hvor jeg kigger på sygdomme udenfor hjertet, og ser på hvordan disse sygdomme påvirker risikoen for at få hjertesygdomme,” siger Adelina Yafasova.

”Det er interessant at arbejde med denne patientgruppe, fordi de ofte falder imellem to stole og kan blive meget frustrerede, fordi det er svært at diagnosticere deres sygdom. De risikerer at blive tabt, fordi vi som læger nogle gange er meget fokuserede på lige præcis det område, som vi arbejder med.” 

Afprøver ny skanning for hjertesarkoidose

På Rigshospitalet har Adelina Yafasova forsket i blandt andet blodpropper i hjernen, behandling af hjertesvigt ved hjælp af en implementerbar hjertestarter (ICD) og sarkoidose – en autoimmun sygdom, der kan sidde i flere af kroppens organer, for eksempel hjertet.

Ved at bruge nationale registre til sin forskning har hun vist, at sarkoidose, lupus og andre autoimmune sygdomme øger risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme på længere sigt. Det har før kun været vist i små studier, så derfor har registerstudierne også fået international opmærksomhed. 

”Vores resultater har hjulpet læger til at have øget fokus på hjerte-kar-sygdomme, når de ser patienter med eksempelvis sarkoidose og lupus, så de kan blive henvist til en hjertemedicinsk afdeling, hvis det er relevant,” siger Adelina Yafasova.

Hjertesarkoidose kan være svær at diagnosticere, fordi symptomerne kan minde om andre sygdomme. Derfor har Adelina Yafasova lavet et klinisk studie, hvor hun har afprøvet en ny type scanning for at diagnosticere patienter med hjertesarkoidose. Nærmere bestemt en PET-skanning med en ny type sporstof. Alle patienterne til studierne er nu inkluderet, og hun skal til at analysere resultaterne.

”Vi håber meget, at den nye type skanning kan forbedre vores muligheder for at opspore hjertesarkoidose, så patienterne kan komme tidligere i behandling og øge deres overlevelseschancer. For det er en meget alvorlig sygdom, som vi ikke ved nok om,” siger Adelina Yafasova. 

Hun håber også, at det med tiden vil blive muligt at få oprettet en national og international database over patienter med hjertesarkoidose. For den vil kunne bruges til at afdække de huller af viden, som er inden for feltet – og senere til at designe nye studier om hjertesarkoidose. 

Kræft og hjerte-kar-sygdomme

Adelina Yafasova er også gået i gang med et andet forskningsområde, som matcher hendes interesse for tværfaglighed; nemlig den øgede risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, når man har haft kræft. Her kender man til risikoen på kort sigt, men ikke på lang sigt.

”Det er et vigtigt, men også overset emne, som begynder at fylde meget, fordi behandlingen af mange kræftformer nu er blevet så god. Der er en stor gruppe af patienter, der overlever kræft, men må leve med senfølger fra behandlingen eller selve sygdommen. For eksempel kan bivirkninger fra kemoterapi skade hjertet,” siger Adelina Yafasova.

Hun har allerede indgået et samarbejde på området med kræftlæger og læger specialiseret inden for blodsygdomme. De er nu i gang med at undersøge risikoen for forskellige typer hjerte-kar-sygdom hos patienter, der overlever i mange år efter en kræftdiagnose. I fremtiden vil de også gerne undersøge, hvordan man kan forebygge hjerte-kar-sygdom hos patienter, der overlever kræft – og om der er nogle bestemte grupper, som vil have særlig gavn af forebyggende tiltag. 

Vil frikøbe sig selv til forskning

Under ph.d.-studiet er Adelina Yafasova blevet mor til to børn. Derfor har hun også oplevet, at det kan være udfordrende at kombinere en forskerkarriere med sit familieliv. 

”Jeg er nødt til at prioritere benhårdt og indgå kompromisser, for man kan ikke nå at være med til det hele. Det kræver ofte, at man arbejder om aftenen for at kunne være fleksibel om dagen.”

Netop fleksibiliteten under ph.d.-studiet har hjulpet Adelina, fordi hun kan tilrettelægge sit arbejde selv. Efter ph.d.’en forventer hun at gå i gang med en speciallægeuddannelse:

”Hvis man gerne vil inspirere folk til at forske på sigt, så er det vigtigt, at der skabes nogle gode rammer, hvor det er muligt,” siger Adelina Yafasova. 

Derfor er det også hendes plan at bruge forskningsdelen på 200.000 kr. fra �鶹�� Talent Prize til at frikøbe sig selv til forskning. 

”For så kan jeg blive ved med at forske, når jeg efter min ph.d. formentlig skal uddanne mig til speciallæge.”