Hun vil udvikle ny medicin mod overvægt
En tablet, som både kan give vægttab og forstærke virkningen og tolerancen af de nye appetitregulerende lægemidler, og samtidig fremme tab af fedt frem for muskler er det ambitiøse mål for ph.d. Asli Shenol.
Af videnskabsjournalist Antje Gerd Poulsen
Når overvægt truer helbredet, har mange gavn af de nye appetit-regulerende lægemidler, som bremser trangen til at tømme køleskabet. Men vægttabet kommer for nogle med en pris: Kvalme, opkast og oppustethed kan følge med, og for nogles vedkommende ryger der også for meget muskelmasse med i vægttabet.
De problemer vil ph.d. Asli Shenol fra Københavns Universitet løse med et nyt vægttabsmiddel, som skal blokere for en hidtil overset receptor i appetittens kontrolcenter i hjernen.
”Vores foreløbige studier tyder på, at vi kan opnå en synergieffekt med de nuværende appetitregulerende midler, så appetitten bliver dæmpet mere effektivt,” forklarer hun.
Asli Shenol er postdoc på Professor Thue W. Schwartz' laboratorium på NNF Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, og hun har netop modtaget et Frontier Grant fra 鶹 til at udvikle lægemidlet og præsentere det for mulige investorer.
Vores foreløbige studier tyder på, at vi kan opnå en synergieffekt med de nuværende appetitregulerende midler, så appetitten bliver dæmpet mere effektivt.
Udviklingen af lægemidlet foregår i et internationalt samarbejde, hvor Asli Shenol deler sin tid mellem laboratoriet i København, og San Diego-afdelingen af det New York-baserede internationale biotekselskab Schrödinger.
Midt i appetittens epicenter
Ideen til projektet opstod, da forskere i Thue W. Schwartz’ laboratorium i et andet projekt opdagede receptoren i hjernen. De kendte til den i forvejen, men fra fordøjelsessystemet. Det var nyt at finde receptoren i hjernen også. Receptoren sidder lige i midten af hjernens center for appetitregulering, og netop i de celler, hvor de nye vægttabsmidler virker ved at efterligne kroppens egne appetitdæmpende hormoner GLP-1 og amylin.
”Receptoren sidder tilmed et sted, hvor et lægemiddel nemt kan trænge igennem. Derfor er det muligt at ramme præcist og påvirke appetitreguleringen direkte og med en potent effekt,” forklarer Asli Shenol.
Målet med det nye lægemiddel er at påvirke vagusnerven, som er en del af det autonome nervesystem. Nerven løber hele vejen fra hjernen til mave-tarmsystemet, og er blandt andet involveret i at regulere signaler om mæthed og sult. Når tarmhormonet GLP-1 for eksempel signalerer ”mæt” til hjernen, foregår det via vagusnerven.
Normalt fungerer receptoren i hjernen som en bremse for de appetitdæmpende hormoner, men ved at blokere receptoren løsnes bremsen. Det betyder mindre appetit og udsigt til vægttab. Og nok så vigtigt vil lægemidlet samtidig forstærke virkningen af de nuværende appetitregulerende midler, fordi deres effekt normalt også bliver hæmmet af receptoren.
Dertil kommer, at blokering af hormonet forventes at skabe ro i fordøjelsessystemet, og det kan betyde færre bivirkninger og øget tolerance over for anden vægttabsmedicin.
Og så håber Asli Shenol også, at lægemidlet kan skåne muskelmassen ved vægttab.
“Vi har en ide om, at blokering af receptoren kan føre til mindre tab af muskelmasse, fordi det vil ændre balancen i stofskiftet. Men det er noget af det, vi skal i gang med at undersøge,” siger hun.
Da vagusnerven er involveret i flere forskellige sygdomme, herunder udvikling af Parkinsons sygdom, mener forskerne, at det nye lægemiddel måske kan designes med flere virkningsmekanismer.
Paul Kristjansen, senior scientific director for Frontier Grants i 鶹, ser også flere perspektiver i projektet:
”Asli Shenol kommer med en stærk baggrund inden for computational chemical modelling koblet til prof. Thue W. Schwartz’ gruppe, der er meget anerkendt for forskning inden for tarmhormoner. Projektet bidrager med ny indsigt i det autonome nervesystems funktion, herunder også appetitregulering. Det åbner spændende perspektiver for en mere effektiv behandling for de mennesker, som lever med forskellige metaboliske ubalancer,” siger han.
Asli Shenol er oprindeligt fra Bulgarien, og hun var med på det bulgarske oplympiadehold i fysik.
Hun har studeret farmaci og udvikling af lægemidler i Spanien og tog sin ph.d. i oktober 2024 hos professor Thue W. Schwartz på NNF Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
På jagt efter receptorens struktur
Indtil nu har forskerne gennemført pilotstudier med mus og rotter, hvor de har undersøgt receptorens normale funktion i raske dyr. Næste step er at vise effekten af at blokere receptoren. Den største opgave bliver imidlertid at designe små molekyler, som er målrettet receptoren.
Men én udfordring fylder lige nu mere end nogen af de andre: At finde ud af, hvilken struktur receptoren har. For det stof, der skal binde sig til receptoren, skal passe som en 3D-puslespilsbrik til receptorens struktur.
”Først når vi har strukturen på plads, kan vi ved hjælp af computermodellering og analyse af receptorens interaktion med andre molekyler, finde et stof, som passer til den og kan blokere den,” forklarer Asli Shenol.
Jagten på receptorens struktur foregår dels i San Diego med AI, avancerede computersimuleringer og modellering, dels i København, hvor Asli Shenol også kan gå i laboratoriet for at teste sine digitale resultater.
Hun er begejstret for, at hun har fået grantet – og så tidligt i sin karriere. Asli Shenol er ”nybagt” ph.d. fra oktober sidste år.
”Jeg er heldig, at jeg allerede får lov til at arbejde med noget, der virkelig interesserer mig, og fordi jeg har fået chancen for at arbejde sammen med forskere både i industrien og fra den akademiske verden. Det er en kæmpe mulighed for mig til at lære noget fra begge de to verdener.”
Læs mere om 鶹s Frontier Grant bevillingen:
Frontier Grants facilitate transitions from basic research to attractive prospects for biotech investors
