Forskelligheder giver et rigt og dynamisk forskningsmiljø
Både faglige og menneskelige forskelligheder kan berige en forskningsgruppe. Det er afsættet, når Professor Lene Niemann Nejsum ansætter nye medarbejdere til sin forskningsgruppe på Aarhus Universitet. Og derfor får hun årets diversitetspris fra 鶹.
Foto: Simon Fischel, Aarhus Universitet
Af videnskabsjournalist Antje Gerd Poulsen
Da Lene Niemann Nejsum etablerede sin forskningsgruppe ansatte hun som nogle af de første to kvinder med profiler, der var meget lig hendes egen.
”Det var det helt rigtige, da jeg skulle starte min egen gruppe og sætte retningen,” fortæller hun.
Men allerede dengang var hun klar over, at de næste medarbejdere skulle have én eneste fællesnævner: Forskellighed. For hun er overbevist om, at mangfoldighed er vejen til, hvad hun kalder et ”rigt og dynamisk forskningsmiljø.”
I dag har Lene Niemann Nejsum sin egen forskergruppe med 13 mennesker, som både rent fagligt og af køn, personlighed og nationalitet er forskellige. Og nogle af medarbejderne er ansat på nedsat tid med særlige skånehensyn via flex-job ordningen.
Den ordning gør det muligt at fokusere på den enkeltes styrker og finde plads til mennesker med neurodivergens og forskellige former for funktionsnedsættelser.
”Det afgørende er, at den enkelte har en faglighed, som er efterspurgt i gruppen, og at vedkommende gerne vil bidrage til fællesskabet,” siger professoren.
Hvordan harmonerer nedsat tid med et ambitiøst forskningsmiljø?
”De faglige ambitioner i min gruppe er ikke udelukkende individuelle, men også fælles. Så det handler ikke om, at alle skal præstere 24/7. Men selvfølgelig vil det sjældent være muligt for en fleksjobber at være den primære drivkraft bag et projekt, fordi tiden er begrænset, og der skal tages særlige hensyn. Til gengæld leverer fleksjobberne ofte vigtige bidrag og indgår i flere forskellige projekter. Deres indsats er både værdifuld og med til at styrke den samlede forskningsindsats.”
Hvor kommer din interesse for diversitet fra?
”Under min ph.d. her i Aarhus var jeg en del af et fagligt miljø med stor tværfaglighed. Det gav et bredere perspektiv og en inspirerende indsigt i, hvordan forskning kan angribes fra mange vinkler,” fortæller hun.
”Siden var jeg fem år på Stanford University i Californien som postdoc, og oplevede, at vi i gruppen var som en familie. Der var plads til meget forskellige personligheder. Og studerende og postdocs var ofte delt mellem flere grupper. Det skabte en utrolig dynamisk og innovativ forskningskultur.”
I mine øjne er det ikke et valg, men et faktum: Vi er forskellige, og det skal der være plads til
Hvad er det for et forskningsmiljø, du gerne vil fremme?
”Jeg lægger stor vægt på en samarbejdende labkultur, hvor vi bruger hinandens styrker, hjælper hinanden og skaber et trygt rum for sparring og vidensdeling. Et miljø, hvor det er spændende at være, og som giver lyst til at forske. Det arbejder jeg aktivt for.”
Hvad kræver det af dig at lede så forskellige mennesker?
”Vi tænker, arbejder og løser problemer på forskellige måder. Og forskellige discipliner taler ikke nødvendigvis samme sprog og har ofte hver deres fokus. Det kræver, at vi er imødekommende og lytter til hinanden, og at jeg som leder har tillid til de enkelte forskeres faglige ekspertise.”
At nogle af medarbejderne kun har få timers arbejde i gruppen om ugen ser hun ikke som en særlig ledelsesmæssig udfordring.
”Det ændrer ikke på mit ledelsesansvar, at vi har en ansat 10 timer om ugen. Her skal jeg blot være specielt opmærksom på balancen mellem opgaver og tilgængelig tid og kapacitet.”
Hvad betyder det for dig at modtage prisen?
”Det er en kæmpe ære at modtage prisen, og det betyder virkelig meget for mig. Jeg lægger stor vægt på at skabe et forskningsmiljø, hvor vi bruger hinandens fagligheder og styrker. At den indsats bliver set og anerkendt gennem sådan en pris, er enormt motiverende.”
Hvilke planer har du for dit fortsatte arbejde med diversitet?
”Jeg har været i dialog med både jobcentret og dekanen om flexjobbere, og håber det kan føre til nogle initiativer, så det bliver lettere for folk, der ikke passer ind i en almindelig 37 timers ansættelse at bidrage til universitetet. Jeg vil gerne stå til rådighed for kolleger, der vil vide, hvordan flexjob fungerer. Og så vil jeg naturligvis også fortsætte med at have fokus på diversitet i gruppen.”
Er du påvirket af den storm, der lige nu raser internationalt omkring arbejdet med diversitet?
”Ja, ligesom jeg også er påvirket af de andre globale forandringer og diskussioner, vi ser lige nu. Men når det kommer til diversitet, så er det på en måde enkelt. I mine øjne er det ikke et valg, men et faktum: Vi er forskellige, og det skal der være plads til.”
Professor Lene Niemann Nejsum er leder af ”Laboratory for Translational Epithelial Transport and Bioimaging” på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Hun er født i 1974 i Aarhus, uddannet molekylærbiolog og har en ph.d. i medicin.
I 2010 fik hun sin egen forskergruppe via et Group Leader Fellowship fra 鶹, og i 2023 forsvarede hun sin doktorgrad i epitelcellefysiologi og sygdomsfysiologi.
Lene Niemann Nejsum forsker i epitelvævet, der ligger omkring ydre og indre overflader i kroppen.
Særligt er hun optaget af aquaporiner, også kaldet vandkanaler, som er proteiner, der regulerer vandtransport over cellemembraner.
Med avanceret mikroskopi undersøger Lene Niemann Nejsum med sin gruppe, hvordan vandkanalerne regulerer kroppens væskebalance. Og især har hun fokus på vandkanalerne i nyrerne.
Hun undersøger også en mulig sammenhæng mellem nogle af vandkanalerne i epitelcellerne og udvikling af kræft for at finde en måde til at bremse udviklingen af kræft ved at påvirke vandkanalernes funktion.
Om Scientific Enrichment Prize
Have you and your research group considered how you could enhance your research beyond what you're already doing?
