Â鶹Éç

Følgende forskere har fÃ¥et støtte fra Â鶹Éç:

Tematiske projekter – årsager til hjernesygdomme
Per Borghammer, professor, dr. med., Aarhus Universitetshospital, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. til at undersøge en hypotese om, at den neurodegenerative lidelse Parkinsons sygdom begynder i tarmsystemet. Undersøgelsen vil også søge at identificere risikofaktorer for udvikling af Parkinsons sygdom.

Ulrik Gether, professor, dr. med., Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç til at undersøge dysfunktioner i hjernens dopaminsystem i relation til neuropsykiatriske lidelser. Stoffet dopamin indgÃ¥r i hjernens ’belønningssystem’.

Rigmor Højland Jensen, professor, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Bevillingen dækker en undersøgelse af hjernens regulering af vandindholdet. NÃ¥r denne regulering svigter, kan trykket i hjernen stige faretruende. 80 procent af hjernen hos mennesket og andre pattedyr bestÃ¥r i øvrigt af vand.

Ole Kiehn, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Pengene skal bruges til at undersøge hvilke netværk i hjernen, der er gÃ¥r ’i kludder’, nÃ¥r mennesker med Parkinsons sygdom udvikler gangbesvær. Tanken er desuden at prøve at udvikle et system til at stimulere bestemte centre i patienternes hjerner – for at ’neutralisere’ gangbesværet.

Christos Markos, lektor, Institut for Fotonik, DTU, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Pengene skal bruges til – i samarbejde med Massachusetts
Institute of Technology (MIT), USA – at udvikle optisk udstyr, der kan følge hjerneaktivitet, mens den finder sted. Et sådant udstyr vil blandt andet kunne bruges til at få en bedre forståelse af neurodegenerative sygdomme, eksempelvis Alzheimers.

Daniel Otzen, professor, Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus Universitet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Bevillingen dækker et projekt, der blandt andet skal stÃ¥ for udviklingen af særlige nanostrukturer, som kan bruges til at undersøge centrale processer bag udviklingen af Parkinsons sygdom.

Søren Riis Paludan, professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har modtaget en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Pengene skal bruges til at identificere forskellige typer celledød, der kan optræde i centralnervesystemet. Kroppen bruger sædvanligvis celledød til at skille sig af med uønskede celler. Ny forskning tyder imidlertid pÃ¥, at celledød ogsÃ¥ kan spille en – negativ – rolle i forbindelse med Parkinsons og andre hjernesygdomme. Det er dette, Søren Riis Paludan skal undersøge nærmere.

Liselotte Petersen, seniorforsker, Institut for Ønonomi, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 8,4 mio. kr. fra Â鶹Éç. Bevillinger dækker den danske del af et dansk-svensk projekt, som skal udvide forstÃ¥elsen af baggrunden for anoreksi – og lidelsens kliniske forløb. BÃ¥de i Danmark og i Sverige trækkes forskerne pÃ¥ informationer fra sundhedsregistre og biobanker.

Store tematiske projekter – årsager til hjernesygdomme
Shohreh Issazadeh-Navikas, professor Biotech Research & Innovation Centre, Københavns Universitet, har modtaget en forskningsbevilling pÃ¥ 15 mio. kr. fra Â鶹Éç. Pengene skal bruges til at tilvejebringe ny viden om, hvordan gen-defekter i immunsystemet bidrager til udvikling af multipel sklerose.

Merete Nordentoft, professor, Psykiatrisk Center København, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 20 millioner kr. fra Â鶹Éç – til at gennemføre en tredje undersøgelsesrunde af en gruppe børn med en familiær risiko for at udvikle skizofreni og bipolar lidelse. Forskerne har fulgt disse børn siden 2013 – og samtidig fulgt en kontrolgruppe børn, der ikke har skizofreni eller bipolar lidelse i familien. Studiet skal blandt andet skaffe større indsigt i sygdomsudviklingen og i pÃ¥virkningen fra genetiske og miljømæssige faktorer.

Jakob Balslev Sørensen, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 15 mio. kr. fra Â鶹Éç. Bevillingen dækker et projekt, som via udvikling af nye modeller og analysemetoder blandt andet skal søge at gøre det muligt at stille mere præcise diagnoser i forbindelse med mentale handicap. Metoderne skal ogsÃ¥ kunne bruges ved udvikling af ny medicin mod hjernesygdomme.

Petrine Wellendorph, lektor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Pengene skal bruges til at undersøge stoffet GBH, der naturligt forekommer i hjernen. Blandt andet for at udvide forstÃ¥elsen af GHBs generelle rolle i pattedyrhjernen for derigennem at fÃ¥ ideer til udvikling af ny medicin mod hjernesygdomme.

Tematiske projekter – hjernesygdomme og personlig medicin
Michael Benros, læge og ph.d., Psykiatrisk Center København, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥10 mio. kr. af Â鶹Éç til at udvikle vidensværktøjer, der skal sætte læger i stand til at give den enkelte psykiatriske patient et individuelt tilpasset behandlingsforløb. BÃ¥de nÃ¥r det gælder diagnosen, forebyggelsesstrategier og selve behandlingen.

Hans Bräuner-Osborne, professor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Bevilling dækker et projekt, hvor mÃ¥let er at udvikle en model, der pÃ¥ sigt skal gøre det muligt for lægerne at udskrive lægemidler mod en række sygdomme i centralnervesystemet pÃ¥ basis af en analyse af patientens DNA. Blandt andet ved skizofreni og ADHD.

Ruth Frikke-Schmidt, professor, Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. fra Â鶹Éç. Bevillingen dækker et projekt, der sigter mod at gøre det muligt at give den enkelte borger bedre muligheder for i samrÃ¥d med læger at lægge en strategi, der skal forebygge udvikling af demens bedst muligt. Projektet bygger blandt andet pÃ¥ anonymiserede informationer om livsstil og genetiske faktorer fra 120.000 personer.

Andreas Kjær, professor, overlæge, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 10 mio. kr. af Â鶹Éç. Bevillingen dækker et projekt, hvor mÃ¥let er i løbet af en kortere Ã¥rrække at udvikle en ultrafølsom diagnosticerings- og behandlingsteknik, der blandt andet vil involvere PET-skanning. Teknikken skal kunne anvendes ved behandling af hjernesvulster.

Hans Stødkilde-Jørgensen, professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har af Â鶹Éç fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 9,3 mio. kr. Pengene er bevilget til et projekt, der handler om at udvikle en ny teknik til at studere hjernesvulster og effektiviteten af den behandling, patienterne fÃ¥r. MR-skanning spiller en central rolle i projektet.

Tematiske alliancer – personlig medicin
Gitte Moos Knudsen, professor, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, har fÃ¥et en forskningsbevilling pÃ¥ 40 mio. kr. fra Â鶹Éç. Omkring 25 andre forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Hovedstadens Psykiatri indgÃ¥r ogsÃ¥ i projektet. Hovedsigtet er at finde faktorer, der kan fortælle, hvordan patienter med epilepsi eller depression vil reagere pÃ¥ medicinsk behandling. For pÃ¥ den mÃ¥de at kunne forbedre effekten af den medicinske behandling.