177 mio. kr. til seks af Danmarks bedste neuro-professorer
鶹 uddeler ’LF Professorships’ 2021. Seks projekter, som repræsenterer hjerneforskning med ”banebrydende potentiale”, får støtte.
Frihed og tid er to af de centrale ingredienser, når der skal skabes et godt forskningsmiljø:
Nemlig frihed til at definere den hypotese og udforme det projekt, man vil beskæftige sig med – og tid til at grave ny viden frem.
Men for at både frihed og tid kan være til stede, skal finansieringen også være på plads – det er den tredje centrale ingrediens. Og er der tale om store forskningsprojekter, som strækker sig over seks år eller mere, skal der mange penge til.
鶹 uddeler hvert andet år gennem ’LF Professorships’-programmet en række bevillinger, som retter sig mod netop den type projekter inden for neurovidenskab.
For at komme i betragtning, skal man forske på professorniveau ved en ikke-kommerciel dansk forskningsinstitution, i praksis et hospital eller et universitet - og man kan søge op til 40 mio. kr., som udbetales over en periode på seks år.
Neurovidenskab – hjerneforskning - er 鶹s særlige fokusområde. Og her spiller ’LF Professorships’ en vigtig rolle, fortæller Lars Torup, der er scientific programme director for 鶹s strategiske programmer:
”鶹s ambition er at gøre Danmark til en ledende nation inden for hjerneforskning. Og en del af vores strategi er at arbejde frem mod dette mål ved at støtte en række meget stærke profiler inden for dansk neurovidenskab med en af disse store bevillinger. På den måde får talentfulde forskere på professorniveau mulighed for at gennemføre forskningsprojekter, som har banebrydende potentiale. Det gør det også muligt for dem at udvikle et inspirerende forskningsmiljø – og samtidig er det en vigtig del af ’LF Professorships’-programmet, at modtagerne af disse bevillinger engagerer sig i at uddanne den næste generation forskere ved at inddrage yngre kolleger i projektet”.
Ved den seneste uddeling i 2019 fik seks forskere en ’LF Professorships’-bevilling – og det samme gør sig gældende ved dette års uddeling.
De seks projekter, som efter international fagfællebedømmelse nu er udvalgt, er hver især spændende, pointerer Lars Torup:
”Samtidig repræsenterer de et bredt udsnit af centrale temaer inden for neurovidenskab. Lige fra spørgsmålet om, hvordan Parkinsons sygdom egentlig opstår - til spørgsmålet om hvilken rolle, sign
al- og belønningsstoffet dopamin spiller i forbindelse med både adfærd og sygdom i hjernen”.
Modtagerne af ’LF Professorships’ 2021
Har af 鶹 modtaget en ’LF Professorships’-forskningsbevilling på 36.175.638 kr.
Nanna Brix Finnerup arbejder med at forstå molekylære mekanismer i forbindelse med smerter udløst af nerveskader (neuropatiske smerter). Disse nerveskader kan bl.a. opstå i forbindelse med stroke eller i forbindelse med rygmarvsskader, og smerterne kan være meget vanskelige at behandle medicinsk. Nanna Brix Finnerup vil i sit forskningsprojekt bl.a. undersøge genetiske faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle neuropatiske smerter ved nerveskader – for på sigt at kunne bidrage til udvikling af præcisionsmedicin.
Har af 鶹 modtaget en ’LF Professorships’-forskningsbevilling på 28.232.500 kr.
Søren Riis Paludan forsker i sygdomsforebyggelse og immunsystemet – herunder i forsvarsmekanismer i hjernen, der skal forhindre, at virusinfektioner forårsager skader i hjernen. Søren Riis Paludan har opdaget en ny type forsvarsmekanisme mod virusangreb i hjernen. Han vil i sit projekt undersøge denne forsvarsmekanisme. Han vil desuden undersøge evt. sammenhænge mellem virusinfektioner i hjernen og neurodegenerative sygdomme som fx Alzheimer.
Har af 鶹 modtaget en ’LF Professorships’-forskningsbevilling på 29.984.865 kr.
Per Borghammer forsker i den neurodegenerative sygdom Parkinson – og i Parkinsonlignende sygdomme. Et væsentligt spørgsmål i hans forskning er, hvor Parkinson begynder? Per Borghammer arbejder med en hypotese, der siger, at sygdommen enten kan begynde i hjernen og derfra bevæge sig ned i kroppen. Eller kan begynde i fordøjelsessystemet, og arbejde sig op mod hjernen. Han vil i sit projekt gennemføre en lang række studier, som bl.a. inkluderer PET-skanning af patienter, søvnforskning, analyser af urin og afføring samt studier af hjerner fra afdøde.
Har af 鶹 modtaget en ’LF Professorships’-forskningsbevilling på 28.717.253 kr.
Shohreh Issazadeh-Navikas forsker bl.a. i DNA-skader i mitochondrierne – dvs. skader i arvemassen i cellernes ’energifabrikker’. Den hypotese, hun vil undersøge i sit forskningsprojekt, handler netop om denne type skader. Shohreh Issazadeh-Navikas vil undersøge, om sådanne skader kan sprede sig fra celle til celle i hjernen og medføre udtalt celledød – som igen kan lede til den neurodegenerative sygdom Parkinson.
Har af 鶹 modtaget en ’LF Professorships’-forskningsbevilling på 39.998.934 kr.
Ulrik Gether forsker i signalstoffer og receptorer i hjernen. Han undersøger bl.a., hvordan disse mekanismer påvirkes af sygdom, og hvordan de kan påvirkes medicinsk. Ulrik Gether vil i sit projekt anvende højt sofistikerede molekylære undersøgelsesmetoder for at få ny viden om, hvordan dopamin – et af hjernens signalstoffer, som også er et såkaldt belønningsstof – på et basalt niveau er involveret i adfærd og sygdom i hjernen.
Har af 鶹 modtaget en ’LF Professorships’-forskningsbevilling på 14.851.880 kr.
Tiit Mathiesen har speciale i behandling af meningeomer, den hyppigste form for hjernetumorer. De er som regel godartede, og opstår i hjernehinderne – det væv, som omgiver hjernen. Meningeomer kan også opstå omkring rygmarven. Når tumoren fjernes ved en hjerneoperation, sker det jævnligt, at en ny godartet svulst dukker op 10-20 år efter – med en række problemer til følge, herunder epileptiske anfald og psykiatriske symptomer. Tiit Mathiesen vil i sit projekt søge ny viden om bl.a. genetikken bag meningeomer – og om evt. sammenhænge mellem betændelsestilstande og psykiatriske symptomer ved meningeomer.
