Claus Juul Løland
Molecular Lego: Building the protein complex responsible for dopamine regulation
Har af 鶹 modtaget en Professorship-bevilling på DKK 20.000.000.
Den stimulerende og belønnende virkning af kokain skyldes kokains påvirkning af dopamintransporteren. Det er også den proces, som resulterer i kokainafhængighed.
I sin tidligere forskning har Claus Juul Løland kortlagt strukturen af dopamintransporteren og vist, hvordan kokain præcist binder til dopamintransporteren: Ved indtagelse af kokain blokeres dopamintransporteren, så dopaminen ikke kan blive reabsorberet ind i præsynapserne. Men blokeringen af dopamintransporteren menes også at øge frisættelsen af dopamin.
De molekylære mekanismer bag denne proces er dog endnu ikke kortlagt. Det vil Claus Juul Løland og han forskerteam nu gøre ved hjælp af et Cryo-elektronmikroskop – verdens kraftigste mikroskop. Mikroskopet kan meget detaljeret kortlægge, hvordan dopamintransporteren interagerer med andre proteiner inde i cellen. Dette gøres i laboratoriet ved at lave en slags molekylær lego, hvor bittesmå byggeklodser af proteinmolekyler sættes sammen og kan give information om signalvejene.
I dag findes der ikke en behandling for afhængighed af kokain, men resultaterne af det nye forskningsprojekt kan potentielt åbne muligheder for at udvikle målrettede behandlinger.
”Hvis vi i dette projekt kan lykkes med at kortlægge dopamintransporterens rolle i frisættelse af dopamin, vil vi have nogle terapeutiske mål, der kan bruges til at regulere frisættelsen af dopamin og dermed måske nedsætte virkningen af kokain,” siger Claus Juul Løland, der er professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
”I princippet vil man på den måde også kunne regulere afhængigheden af andre stoffer og påvirkninger, der frisætter dopamin og dermed udløser belønning i hjernen. For eksempel spilafhængighed, internetafhængighed, alkohol og mad.”
Læs mere om uddelingen af årets professorships herunder: