�鶹��

Hver dag beskytter dit immunforsvar dig mod potentielle farer og infektioner. Desværre retter immunforsvarsceller nogle gange ved en fejl angreb mod kroppen selv, hvilket kan munde ud i autoimmune sygdomme. Men hvilke fællestræk har disse celler egentlig? Og kan man udnytte det til behandling eller diagnostik af autoimmune sygdomme?

Under sit ophold i USA vil Camilla Wibrand beskæftige sig med den sjældne men alvorlige autoimmune sygdom juvenil dermatomyositis.

”I juvenil dermatomyositis har immunsystemet rettet angreb mod hud og muskler. De ramte får dermed udtalt muskelsvaghed og -smerter i særligt lår og skuldre samt udslæt, oftest i ansigtet, overkroppen og hænderne. Typisk vil de ikke kunne gå på trapper eller løfte armene over hovedet,” forklarer Camilla Wibrand.

Hypotesen i hendes projekt er, at sygdommen i høj grad skyldes en udvælgelse og opformering af populationer af særlige immunforsvarsceller, T-celler, som deler cellulære kvaliteter i form af eksempelvis receptorer og andre cellulære markører:

”Tidligere studier har vist, at ved aktiv sygdom er en udvalgt population af T-celler med ensartede receptorer forøgede. I mit projekt vil jeg karakterisere ensartetheden af receptorerne i flere forskellige populationer af T-celler og sammenligne deres udtryk af fx proteiner for at lede efter mulige angrebspunkter for målrettet behandling samt diagnostiske markører,” forklarer Camilla Wibrand.

I hendes projekt bruger hun blodprøver og kliniske data fra en kohorte af patienter med juvenil dermatomyositis, som hendes ene amerikanske vejleder, Dr. Jessica Neely, pædiatrisk reumatolog ved UCSF, har samlet. En unik kvalitet ved kohorten er, at der er prøver fra samme patienter i både remission og aktiv sygdomsfase, hvilket giver et optimalt sammenligningsgrundlag, forklarer hun:

”Tidligere studier har fundet, at T-cellepopulationerne ændrer sig i rolig og aktiv sygdomsfase. At vi har flere prøver fra samme patient, giver en enestående chance for at følge udviklingen i receptorstatus i disse populationer over tid og bruge patienterne som egenkontroller.”

Projektet producerer en enorm mængde data, idet receptor- og proteinstatus karakteriseres for hver enkelt T-celle hos hver enkelt patient. Analysearbejdet kan derfor også kun klares ved brug af metoder inden for feltet ”computational immunology”, som Camilla Wibrands anden vejleder, Dr. Marina Sirota, lektor ved UCSF, er specialist i.

”Immunforsvaret er et ekstremt komplekst system med uendeligt mange faktorer at tage højde for – og det er lige netop derfor, jeg synes, det er så fascinerende! Men at undersøge det og analysere data som dem, mit projekt kommer til at skabe, kræver derfor også højtspecialiserede metoder inden for fx computational immunology, som jeg ikke før har stiftet bekendtskab med i Danmark, men som jeg ser meget frem til at lære,” siger Camilla Wibrand.

Camilla Wibrand får desuden støtte til projektet fra sin danske vejleder Troels Herlin, dr.med. og professor i pædiatrisk reumatologi ved Aarhus Universitet.

”Mit mål er, at jeg om et år fra nu ikke bare selv er blevet klogere på autoimmune sygdomme, men at jeg har lagt en essentiel brik i det fælles, videnskabelige puslespil, hvilket DARE har givet mig helt unikke rammer for at opnå, siger Camilla Wibrand og fortsætter:

”Jeg drømmer om en fremtid i den pædiatriske forskningsverden, og under mit ophold skal jeg gennemføre et vigtigt, pædiatrisk forskningsprojekt af højeste videnskabelige kvalitet på et af de førende universiteter i verden, hvilket DARE har hjulpet mig til at gøre til en realitet.”

Camilla Wibrand, 26, har et år tilbage af studierne, når hun vender tilbage til Aarhus Universitet. Hun er en af fem danske medicinstuderende, der er rejst til USA via �鶹��s DARE-program (Danish American Research Exchange). Året skal gå med studier og forskning ved University of California i San Francisco (UCSF) – et af verdens bedste universiteter.