Cecilie Velsø Mæng
DARE Fellowship
Patienter med akut leukæmi (en aggressiv type af blodkræft) kan få alvorlige komplikationer under deres behandlingsforløb, som kræver indlæggelse på intensivafdelinger – altså hospitalsafdelinger for alvorligt syge patienter. Cecilie Velsø Mæng skal blive klogere på, hvilke patienter, der er i særlig risiko for sådanne komplikationer samt hvordan de klarer sig efter en intensivindlæggelse.
Cecilie er en af de fem medicinstuderende, som er blevet optaget på vores DARE-program (Danish-American Research Exchange) i år. Hun får derfor muligheden for at arbejde sammen med nogle af de bedste forskere på området og bidrage til forskningen om risikofaktorer og udfald af intensivindlæggelse af patienter med akut leukæmi. Større viden om emnet vil forhåbentligt kunne hjælpe til forebyggelse af komplikationer hos patientgruppen samt assistere patienter, pårørende og læger i vigtige beslutninger under svære sygdomsforløb.
Cecilie er til dagligt medicinstuderende på Aarhus Universitet.