Magdalena Dubik
Beyond bacteria – Are Commensal Gut Protozoa Key Modulators of Brain Health?
I takt med at vi bedre forstår mikrobiomets afgørende rolle i menneskers sundhed, er det helt centralt at undersøge den store diversitet af mikroorganismer i tarmsystemet og deres fælles påvirkning af sundhed og trivsel.
Dette studie fokuserer på effekterne af kommensale tarmprotozoer—en ofte overset mikrobiel gruppe—på menneskers sundhed og sygdom. Ved hjælp af musemodeller for neurodegeneration og in vitro-metoder, er målet at fastslå hvorledes tarmprotozoer kan påvirke neurodegenerative processer, processer der spiller en helt central rolle for hjernens sundhed. Ved at studere disse oversete mikroorganismer håber vi at fremme forståelsen af mikrobiotadynamikker inden for tarm-hjerne-aksen og udforske innovative, mikrobiotabaserede terapier til at styrke hjernens sundhed.
